Debat: Tværoffentligt kompetenceråd skal sikre lederkompetencer

Af Mickael Bech, Lars Dahl Pedersen, Christian Bøtcher Jakobsen
Hhv. professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, formand, DSS – Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet og lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Kompetente ledere skal aktivere det fulde potentiale af de mange engagerede, højt specialiserede og dygtige medarbejdere i den offentlige sektor.

Ledelse og dermed lederkompetencer er helt afgørende for de mange udfordringer for den offentlige sektor.

Det gælder ikke mindst i sundhedsvæsenet, som vi fokuserer på i vores kommentarer til regeringens udspil til ledelses- og kompetencereform.

Godt med nationalt initiativ
Det er meget positivt, at ledelses- og kompetenceudspillet anerkender betydningen af ledelse, samt at udspillet anerkender, at vi ikke forbedrer ledelse i det offentlige gennem hård styring i form af lovgivning.

Det er nødvendigt, at kompetenceudviklingen af ledere sker på den enkelte arbejdsplads, og at der opfordres til en dialog om ledelse og kompetencer lokalt.

Men kompetenceudvikling er ikke alene et lokalt anliggende, og det er derfor positivt, at der tages en række nationale initiativer i forhold til at kortlægge og koordinere kompetenceudviklingen.

Vi ser især gode muligheder for det foreslåede tværoffentlige kompetenceråd, som forhåbentligt i løbet af en årrække kan igangsætte konkrete indsatser, som giver en større klarhed over forventninger til grundlæggende kompetencer hos offentlige ledere.

Forhåbentligt kommer et sådant kompetenceråd til at se på kompetenceprofiler for ledere på alle niveauer og ikke kun på topledere.

Kompetencebeskrivelse for ledere i sundhedsvæsenet
Samtidigt vil vi gerne opfordre det foreslåede kommende kompetenceråd til at se nærmere på internationale erfaringer med at opstille grundlæggende forventninger til lederkompetencer.

Hvad er det, dygtige ledere i det danske sundhedsvæsen skal kunne? Hvordan skal vi sikre, at alle ledere erhverver de rette kompetencer?

Vi har kigget på erfaringerne fra England, Skotland, Canada og Australien, som har opstillet nationale rammer for kompetenceforventningerne til ledere i sundhedsvæsenet, hvor vi erfarer, at kompetencerammer på mange måder minder om hinanden og understreger de samme typer af kompetencer.

Sundhedsvæsener deler en række fælles træk, og lederne står derfor også over for mange af de samme udfordringer.

Ledelsesudfordringerne på tværs af regionerne i Danmark er ikke væsentligt forskellige.

Der er derfor gode grunde til at samle forventningerne til grundlæggende kompetencer for ledere i sundhedsvæsenet med inspiration fra internationale erfaringer med opstilling af en samlet kompetencebeskrivelse for de grundlæggende lederkompetencer.

Fælles kompetenceramme for ledere
En fælles national kompetencebeskrivelse kan give et fælles sprog for drøftelser om lederudvikling på tværs af fagprofessioner, discipliner, landsdele og sektorer.

Dette er ikke en opskrift for ledelse, men forventningerne til typer af grundlæggende kompetencer, som er nødvendige for alle ledere i sundhedsvæsenet.

En fælles beskrivelse af kompetenceprofiler giver den enkelte leder og aspiranter til lederstillinger muligheden for at identificere egne styrker, men ikke mindst også områder, hvor der er behov for kompetenceudvikling.

En fælles ramme giver ligeledes udbydere af efter- og videreuddannelse en klar pejling af, hvilke kompetencer de skal være med til at udvikle.

Det giver også et grundlag for at understøtte alle typer af uddannelses- og træningsprogrammer for ledere i sundhedsvæsenet.

Med en stigende anerkendelse af betydningen af ledelse i sundhedsvæsenet, så er tiden moden til, at vi i Danmark får lavet en samlet beskrivelse af forventningerne til lederkompetencer på forskellige niveauer.

En fælles kompetenceramme angiver forventninger til den enkelte leder og aspiranter til ledelse, samtidigt med at det giver et strategisk grundlag for lederudvikling i sundhedsvæsenet.

Ledelsesforståelse starter på grunduddannelser
Det er tankevækkende at se på forskellene på lægers og sygeplejerskers grunduddannelser.

Selvom lægeuddannelserne nu har lidt introduktion til sundhedsvæsenets opbygning, så er det tankevækkende, hvor meget mere der er på sygeplejerskeuddannelserne.

Vi kan ikke lade være med at tænke, at dette forhold potentielt påvirker disse to faggruppers interesse for ledelse i deres videre karriere.

Ledende overlæger er den gruppe blandt de offentlige ledere, som scorede lavest på deres lederidentitet i Ledelseskommissionens undersøgelse, mens sygeplejerskerne er blandt gruppen med den højeste score på deres lederidentitet.

Ledere med lav lederidentitet er mindre tilbøjelige til at udøve ledelse, så der er god grund til at understøtte lederidentitet.

Kig på udenlandske erfaringer
I en række lande, herunder NHS England, har man i erkendelse af behovet for ledelseskompetencer blandt alle faggrupper i sundhedsvæsenet netop specificeret grundlæggende kompetenceprofiler, som kan indarbejdes i uddannelsen af læger på både præ- og post-graduat-niveau.

Kompetenceprofiler inspirerer uddannelsesinstitutionerne til at målrette deres samlede uddannelsesprogram, så det får det rette indhold i forhold til også at give yngre læger en forståelse for ledelse og nogle grundlæggende ledelseskompetencer.

I det kommende nummer af Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen i februar ser vi nærmere på internationale erfaringer med kompetenceprofiler og betydningen af ledelse i sundhedsvæsenet.

debat@altinget.dk