Debat: Hul i loven sender udsatte patienter til uautoriserede behandlere

Af Lea Stentoft Berling og Kristian Johnsen
Hhv. sekretariatschef i Danske Fodterapeuter og faglig direktør i Diabetesforeningen

Regeringen er på vej med en sundhedsreform, der kommer til at flytte flere sundhedsopgaver til det nære sundhedsvæsen, hvilket blandt andet omfatter kommunerne.

Det stiller krav om høj kvalitet i de nære sundhedstilbud.

Desværre oplever en række patientgrupper i dag, at deres behandling i regi af kommunerne bliver foretaget af uautoriserede behandlere, som hverken mødes af krav om kvalitet eller patientsikkerhed.

Disse patienter bliver visiteret kommunalt til behandlinger, som kan blive udført af uautoriserede behandlere. Det er ikke kommunernes fejl, men skyldes et hul i lovgivningen.

Regioner stiller krav om autoriseret behandling
Diabetikere er én af de patientgrupper, der kan få stor gavn af en større sammenhæng i sundhedsvæsenet, fordi de regelmæssigt er i kontakt med mange behandlere.

Det sker, når de får kontrolleret fødder, øjne, tænder og nyrer, som kan blive påvirket af sygdommen.

Én af de ydelser, som diabetikerne i dag får i det nære sundhedsvæsen, er fodterapi.

Sidste år blev mindst 116.000 diabetikere behandlet hos landets fodterapeuter, hvilket svarer til knap halvdelen af de mennesker, der har fået diagnosen.

Det er en andel, der har været støt stigende med omkring 5.000 patienter pr. år siden 2013.

Fodterapien er en stor gevinst for alle diabetikere, fordi den forebygger de farlige diabetiske fodsår, som i værste fald kan resultere i en amputation.

Samtidig er det en kæmpe gevinst for samfundet, fordi fodsår og amputationer koster cirka fem milliarder kroner om året. Penge, der går til behandling, indlæggelse, pleje og hjemmehjælp.

Intet krav om autorisation i kommunale tilbud
Fodterapi til diabetikere kræver indsigt i blandt andet kredsløbsproblemer, hudlidelser og medicin. Det samme gør sig gældende for fodterapi til andre kronikere, multisyge samt svage og ældre patienter.

Men som loven er i dag, får disse patienter og borgere ikke nødvendigvis den samme professionelle behandling som diabetikerne.

Det skyldes, at de kommunale tilskud, der går til kronikere, multisyge samt svage og ældre patienter, ikke kommer med et krav om at anvende autoriserede behandlere.

De regionale tilskud, som kommer diabetikerne til glæde, forudsætter til gengæld, at der anvendes autoriseret personale.

Resultatet af denne forskel i lovgivningen er, at udsatte patienter risikerer at lande hos uautoriserede behandlere, hvor sundhedsvæsenet hverken stiller krav om kvalitet eller patientsikkerhed.

Lovens løse rammer for tilskud i kommunalt regi øger uligheden i sundhed for ældre, multisyge og svage patienter, som der kommer flere og flere af i de kommende år.

Vi har derfor med en meget stor gruppe borgere at gøre, som risikerer at gå glip af forebyggende fodterapi, der kan forhindre problemerne i at udvikle sig.

Samtidig risikerer vi overbehandling, fordi den forebyggelsesmæssige rolle, som fodterapeuter varetager, faktisk er med til at reducere antallet og omfanget af behandlinger.

Resultatet er, at kommunerne på kort sigt vælger en lidt billigere løsning, nemlig en ikke-autoriseret behandler, selvom det på lang sigt bliver dyrere for kommunen.

Kvaliteten skal sikres med lovændring
Det kan vi ikke være tjent med – hverken som borgere, behandlere eller samfund.

Derfor vil vi opfordre regeringen til at tænke klogt ved at sikre kvaliteten, når brikkerne i sundhedsreformen sættes sammen.

Regeringen har en opgave i at sikre, at fodopgaverne bliver løst professionelt, så fodindsatsen bliver effektiv og sikker for patienterne. Præcis som det foregår i regionerne i dag.

debat@altinget.dk