De unge voksne skal også til tandlægen

DEBAT: Både kommunerne, regionerne og de privatpraktiserende tandlæger kan gøre en ekstra indsats for at få de unge voksne mennesker til tandlægen. Men også politikere og organisationer kan gøre en indsats, skriver formand for Tandlægeforeningen Freddie Sloth-Lisbjerg.

Af Freddie Sloth-Lisbjerg
Formand for Tandlægeforeningen

Alt for mange unge er for længe om at vælge en tandlæge, når de skal skifte fra børne- og ungdomstandplejen til voksentandplejen. En undersøgelse fra Voxmeter viser således, at 17 procent af de 18-25-årige ikke går regelmæssigt til tandlæge.
 
Og lad mig med det samme understrege, at regelmæssighed afgøres individuelt ud fra den enkeltes behov.

Problemerne opstår typisk i den fase, hvor der skal ske en overgang mellem to sektorer. Når de unge fylder 18, skal de sige farvel til børne- og ungdomstandplejen og finde en almindelig privat tandklinik.
 
Det er der mange, der ikke lige får gjort. Der går måske et år for meget og nogle gange også flere – og mange af de unge, der bliver væk fra tandlægen, ender med både tandsmerter, store behandlingsbehov og store udgifter, der kunne have været undgået.

Men også samfundsmæssigt er det både økonomisk og sundhedsmæssigt et problem, at de gode tandplejevaner, som indlæres via børne- og ungdomstandplejen, ikke videreføres i voksenlivet.

Tandlægeforeningen har i 2010, 2012 og 2013 gennemført kampagner målrettet unge. Formålet med kampagnerne har været at gøre unge mere bevidste om vigtigheden af at gå regelmæssigt til tandlæge. Vi fortsætter med at informere de unge, men vi må også erkende, at kampagnerne ikke kan stå alene.

Vi opfordrer derfor til en fælles indsats – for hvis det skal lykkes at få flere af de unge voksne til tandlæge, er det nødvendigt, at alle bakker op om bestræbelserne.

Kommunerne kan oplyse de næsten 18-årige om, at de nu selv skal finde en privat tandlæge, og at det er vigtigt, at man også som voksen går regelmæssigt til tandlæge. De unge selv kan få til opgave at give den kommunale tandpleje besked om, hvilken privatpraktiserende tandlæge de har valgt. De privatpraktiserende tandlæger kan gøre mere ud af at indkalde de unge og sende dem remindere, hvis de skulle glemme at møde op.

Dertil kommer, at hver enkelt af de fem regioner kan iværksætte en opfølgende indsats over for de unge. Denne indsats kan konkret ske sådan, at når en borger fylder 20 år, tjekker regionen, om borgeren inden for de seneste 24 måneder har modtaget en undersøgelse hos en tandlæge.
 
Hvis borgeren ikke har modtaget en undersøgelse hos en tandlæge inden for de seneste 24 måneder, sender regionen borgeren en meddelelse via mail, sms eller et socialt medie. Meddelelsen skal indeholde en reminder om at gå til tandlæge – og derudover evt. information om vigtigheden af at gå regelmæssigt til tandlæge.

Jeg håber, at det kan lykkes at få alle relevante aktører lige fra tandlæger, kommuner og regioner til organisationer og myndigheder til at spille med. Politikerne på Christiansborg må meget gerne hjælpe til med initiativer, der kan motivere flere unge til at gå til tandlæge. Eksempelvis kunne man generelt gøre det endnu billigere for de unge at gå til tandlæge.

Det afgørende er at få de unge ind i tandlægestolen. Både for de unges egens skyld – og for samfundets.
 

Forrige artikel LVS: Dårlig prioritering vælter budgetterne LVS: Dårlig prioritering vælter budgetterne Næste artikel Hjerneskadeforeningen: Et samfundssvigt af historiske dimensioner Hjerneskadeforeningen: Et samfundssvigt af historiske dimensioner
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.