Danskerne dør af det frie valg
DEBAT: Mette Wier mener, at det er svært at tale om frie valg, når det handler om sundhed. Børn er eksempelvis ikke i stand til at vurdere, hvad deres valg vil få af konsekvenser på et senere tidspunkt.
Formand for Forebyggelseskommissionen
Vi har i Forebyggelseskommissionen kunnet konstatere, at forebyggelse og sundhedsfremme er blevet flittigt debatteret. Holdningerne er delte, når det kommer til, hvor meget vi skal overlade til politikerne at bestemme over, hvordan vi skal leve vort liv.
I debatten er aktiv forebyggelse ofte blevet et spørgsmål om for eller imod lovgivning og statslig regulering. Jo mere regulering, desto mindre plads er der til, at vi som privatpersoner kan træffe frie valg. Nogle frygter, at ansvaret lægges fra borgerne over til politikerne og den frie vilje og sunde fornuft erstattes af regler og forbud.
Børn har ikke et frit valg
På mange områder er det et godt udgangspunkt, at så meget som muligt overlades til det enkelte menneskes frie valg. Men spørgsmålet er, om valgsituationer er så enkle på sundhedsområdet? Børn bestemmer fx ikke selv, hvor ofte der serveres usund kost, om der drikkes for meget, eller hvorvidt der ryges i hjemmet. Før rygeloven bestemte man ikke selv, om man ville være passiv ryger på cafeen. Og langt de fleste begynder at ryge allerede i teenagealderen - spørgsmålet er, om de forstår konsekvenserne af deres valg. Jeg vil gå så langt som til at sige, at det ikke altid giver mening at tale om "frie" valg, og det rummer måske ligefrem elementer af svigt ikke at lave aktiv forebyggelse. Tiden er efter min opfattelse ved at være inde til at gå foran og skabe nye rammer, der fremmer borgernes sunde valg.
De barske fakta viser, at det "frie" valg, hvert år medfører, at ca. 14.000 personer dør af rygning, mindst 3.000 personer dør af alkohol og 1.200 personer dør af overvægt. Til sammenligning dør ca. 400 af trafikulykker og ca. 60 af arbejdsulykker. Mange af de, der dør af de såkaldt livsstilsrelaterede sygdomme, har endda et elendigere liv, mens de lever. En storrygende mand lever fx ikke alene 8,7 år kortere end en ikke-rygende, han har også 13,7 år med kronisk sygdom, inden han dør, sammenlignet med 11,6 for en ikke-rygende.
Upopulært men effektfuldt
Nye regler eller love, fx i form af meget nedsat tilgængelighed af tobak, vil umiddelbart være upopulært, men vil samtidig være et kraftigt signal. Det samme gælder yderligere restriktioner på, hvor man kan ryge, fx totalt forbud mod al indendørs rygning. Erfaringer fra USA, Italien, Irland og Skotland, der alle har indført forskellige former for restriktioner på indendørs rygning, viser, at antallet at indlæggelser med blodprop i hjertet er faldet væsentligt (størrelsesorden 10-20%, alt efter lovens omfang) allerede året efter forbuddets indførelse - og hertil kommer reduktion af andre rygerelaterede lidelser, som fx lungekræft og rygerlunger.
Forebyggelseskommissionen overvejer også muligheden for at indføre afgifter, der kan gøre det dyrere at købe tobak og alkohol. Hvor langt vi skal gå i forsøget på at nedsætte tilgængeligheden af disse to rusmidler, er også et helt centralt spørgsmål. Kunne man helt forbyde salg af tobak i Danmark? Eller nedsætte andelen af salgssteder, så det fx kun kunne købes på apoteker?
Rygeloven er et godt tiltag, der ved indførelsen vakte en del modstand, men som allerede nyder bred opbakning - og vi kan gå videre end det. Hvad med totalforbud mod røg i idrætsforeninger, skoler og institutioner - og hvad med regulering af salget af alkohol, sodavand og usund mad samme steder?
Træf valget
Aktiv forebyggelse rummer for mig at se nødvendige rammer for at fremme borgernes sunde valg. Men ingen lovgivning kan sikre eller garantere, at du og jeg lever tre år længere. Det kræver, at vi træffer aktive valg både som forældre, forbrugere, medarbejdere, ledere og i alle de andre sammenhænge, vi indgår i.
Lad os spise og drikke
