Danske Fysioterapeuter: Fysisk aktivitet skal spille en større rolle i forhandlinger om forebyggelse

Fysisk aktivitet er et helt afgørende element, hvis vi skal holde borgerne raske og spare på sundhedsudgifterne. Det skal politikerne huske i forhandlingerne om forebyggelse, skriver Jeanette Præstegaard.

Nye anbefalinger for alkohol. Strammere regler for tobak. Den kommende forebyggelsesaftale, som vi forventer lander efter sommerferien, har allerede skabt mange overskrifter, men en historie mangler fortsat.

Intet tyder på, at bevægelse og aktivitet er en del af forhandlingerne og det på trods af, at der er stærk evidens for, at bevægelse og aktivitet forebygger sygdom – og at manglende aktivitet koster sundhedsvæsenet rigtig mange penge for ikke at tale om de omkostninger, det har for borgerne.

Danske Fysioterapeuter er stærkt bekymret for, om de mange muligheder for at øge lysten til aktivitet og bevægelse er blevet glemt, for det er nødvendigt at gøre langt mere for at holde befolkningen rask og rørig.

Dyre konsekvenser

Vi ved, at manglende fysisk aktivitet øger risikoen for tidlig død og en lang række sygdomme som hjertekarsygdom, type-II diabetes, apopleksi, depression, angst, artrose (slidgigt), tyktarmskræft, brystkræft og en lang række andre kræftformer. Omvendt er der solid evidens for, at fysisk aktivitet virker forebyggende på disse sygdomme.

Vi ved ligeledes ifølge Sygdomsbyrden i Danmark fra 2016, at fysisk inaktivitet giver samfundet ekstra omkostninger for omkring fem milliarder kroner. Årligt.

Dertil kommer ekstra omkostninger på 12 milliarder kroner ved tabt produktion. Det er rigtig mange penge. 

Investerer vi blot en lille del af de midler, er der god sandsynlighed for, at de kommer tifold tilbage i form af højere produktivitet i samfundet og færre udgifter til sundhedsvæsenet og en gladere og sundere befolkning.

National strategi for bevægelse

De igangværende forhandlinger om forebyggelse bør derfor resultere i tiltag for øget fysisk aktivitet, bevægelse og træning både målrettet børn og unge og den brede befolkning.

Konkret er der brug for at tage området alvorligt på alle niveauer. Bevægelse og aktivitet skal være en naturlig del af borgernes hverdag, og vi skal møde muligheder for at være aktive på arbejdspladsen, i skolen eller hvor vi befinder os – og mulighederne skal være uafhængige af indkomst og vilkår.

Der er brug for en langt mere systematisk tilgang til bevægelse og aktivitet. Det kræver, at vi overordnet tager stilling til, hvor og hvordan det skal foregå i praksis, og Danske Fysioterapeuter foreslår konkret, at der bliver udarbejdet en national strategi for fysisk aktivitet med henblik på forebyggelse af sygdom og styrkelse af befolkningens generelle sundhedstilstand.

Strategien skal følges af kommunale indsatser, og her er det afgørende, at samtlige kommuner udarbejder en politik for fysisk aktivitet med overordnede pejlemærker og principper for fysisk aktivitet i den enkelte kommune, ligesom kommunerne skal tilbyde inspiration til lærere og pædagoger i forhold til bevægelse og fremme lokale initiativer, arkitektur og uderum, der fremmer bevægelse.

Danske Fysioterapeuter anbefaler, at arbejdspladserne støtter initiativer, der fremmer bevægelse og træning, og at tid til motion bliver prioriteret. Vi ved, at aktivitet er med til at nedbringe sygefraværet, så motivationen for arbejdsgiverne burde være til stede.

Endelig ønsker vi, at der etableres tilskud eller fradrag for indsatser, der fremmer bevægelse – særligt med fokus på økonomisk udsatte familier.

Der er nok at tage fat på – og masser af steder at gøre det. Men det vigtigste budskab her er, at bevægelse og aktivitet skal være en del af forebyggelsesaftalen. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være.

Forrige artikel FOA efter Field's-skyderiet: Det er politikerne, der er farlige FOA efter Field's-skyderiet: Det er politikerne, der er farlige Næste artikel Byrådsmedlem: Det er ikke kun pædagoger og sygeplejersker, der mangler i velfærdssamfundet Byrådsmedlem: Det er ikke kun pædagoger og sygeplejersker, der mangler i velfærdssamfundet
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.