Dansk forfatter vinder stor norsk litteraturpris

Forfatter Caspar Eric modtager den norske litteraturpris Bjørnsonprisen 2024.

Den norske litteraturpris Bjørnsonprisen går i år til forfatter Caspar Eric.

Det skriver Politiken.

Caspar Eric, der er født med cerebral parese, modtager prisen for digtsamlingen "Nye Balancer" fra 2023 med undertitlen "handicapdigte," der giver et indblik i, hvordan mennesker med funktionsnedsættelser mødes i det offentlige rum og forties i den offentlige samtale.

"Kunst og poesi har altid været vigtigt for mig, netop fordi det giver os mulighed for at tænke og snakke på nye måder. Særligt om de kroppe, som alt for ofte er henvist til velfærdsstatens skygger," fortæller Caspar Eric i forbindelse med modtagelsen af prisen.

Caspar Eric debuterede i 2014 med digtsamlingen "7/11" og har siden udgivet en række digtsamlinger.

Bjørnsonprisen gives til en nordisk forfatter og uddeles ved åbningen af Norsk Litteraturfestival 28. maj.

Som vinder af prisen får Caspar Eric 100.000 norske kroner.

{{toplink}}

Forrige artikel Tænketanken Mandag Morgen og Altinget Arena får ny direktør Tænketanken Mandag Morgen og Altinget Arena får ny direktør Næste artikel Brøndbys viceborgmester vil efterfølge Kent Magelund Brøndbys viceborgmester vil efterfølge Kent Magelund
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.