Dansk Erhverv om demenshandleplan: Kun på tværs kan vi løse udfordringerne
DEBAT: Der er flere fremragende tiltag i den nationale demenshandlingsplan, skriver Katrina Feilberg Schouenborg og Rasmus Larsen Lindblom fra Dansk Erhverv, men det er vigtigt også at have for øje, at samspillet med private virksomheder og organisationer skal fungere.
Af Katrina Feilberg Schouenborg og Rasmus Larsen Lindblom
Hhv. sundhedspolitisk fagchef og velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv
Folketingets partier satte kort før jul tal på udmøntningen af regeringens nationale demenshandlingsplan 2025. Midler, der skal understøtte handleplanens fokus på tidlig opsporing og kvalitet i udredningen, plejen og behandlingen.
Der skal gives mere og bedre støtte til mennesker med demens og deres pårørende. Og der skal generelt sættes ind for at øge videns- og kompetenceniveauet. Alt dette er fremragende og helt afgørende for at imødekommende udfordringen med en forventet stigning af flere demente i fremtiden.
Men der er et ”men”, når vi læser den konkrete udmøntning. Når puljemidler afsættes, når værktøjskasser udvikles, og når der afsættes endog meget store midler til kompetenceløft i kommuner og regioner, så husk samspillet med de private leverandører og organisationerne.
Dels fordi de står for en stor del af driften, hvor hver tredje ældre modtager af hjemmepleje har valgt en privat leverandør. Eller hvor 13 procent af landets plejehjem er ikke-offentlige og allerede går forrest med nye løsninger. Men også for at få større synergi mellem sektorer i samarbejdet om at løfte fremtidens udfordringer.
Husk inddragelsen
Udmøntningen af eksempelvis kompetenceudviklingsmidler skal ikke kun ske gennem kommunerne, der ikke altid husker at inddrage den private del i forhold til andele og proportioner.
Men når samarbejdet på tværs af sektorer bygges op, så virker det og giver rum til nye løsninger.
Der er allerede en række positive eksempler på samarbejde mellem kommuner og private leverandører, som for eksempel den kommende såkaldte demens-landsby i Odense. Der er også gryende eksempler på de mere utraditionelle samarbejder.
Et godt eksempel er demensvenlige butikker. I landets over 280 Rema 1000 butikker er personalet nu ved at blive uddannet i, hvordan man bedst hjælper demente medborgere. Det sker blandt andet i samarbejde med Alzheimerforeningen.
Med andre ord. Handleplanen er fremragende. Det samme er udmøntningen, men skal vi opnå de største forskelle i et mere demensvenligt samfund, så husk da inddragelsen på tværs af sektorer og siloer.
Hjernesagen: Vi har brug for en national handleplan på apopleksiområdet
Dansk Tandplejerforening: Børns tænder sladrer om mere end mundpleje
