Dårligt mentalt helbred og for meget kokain: Sådan er sundhedstilstanden i Danmark sammenlignet med resten af Europa

Det danske sundhedsvæsen er udfordret.

Der mangler personale flere steder, og ventetiderne er stadig lange efter coronakrise og sygeplejekonflikt. 

Men hvordan klarer det danske sundhedsvæsen sig i et europæisk perspektiv? Og hvor sunde eller usunde er danskerne i forhold til vores europæiske naboer?

Det har OECD set nærmere på i den mere end 200 siders lange rapport 'Health at a Glance: Europe 2022, som blev offentliggjort for en uge siden.

Altinget har gennemgået rapporten med Marie Kruse, seniorforsker på Dansk Center for Sundhedsøkonomi ved SDU, og samlet de vigtigste resultater herunder.

Livsstil og forebyggelse

Det kommer næppe som en overraskelse, at Danmark ligger i den høje ende på alkohol- og tobakforbrug.

Danske unge er europamestre i binge-drinking, som OECD definerer som mere end fem genstande ved samme lejlighed. De danske unge ryger også mere end EU-gennemsnittet.

En anden kedelig konklusion er, at 2,9 procent af danskerne mellem 18 og 34 år har taget kokain inden for et år. Det er kun overgået af seks EU-lande: Irland, Østrig, Kroatien, Frankrig, Spanien og Holland. 

Seniorforsker i sundhedsøkonomi Marie Kruse blev overrasket over danskernes høje forbrug af kokain.

"Det kom faktisk bag på mig, at både Tyskland og de andre nordiske lande ligger lavere, end vi gør," siger hun. 

Hun var mindre overrasket over danskernes alkoholvaner, men alligevel understreger statistikken situationens alvor, mener hun.

"Den graf er virkelig voldsom. Vi vidste det jo godt, men det er alligevel rystende at se. Det er også rystende, at det bliver ved med at være på den måde, efter at vi har talt om det i så mange år," siger Marie Kruse. 

"Der er måske noget, som de andre lande gør rigtigt, som vi kunne lære noget af i forhold til at forebygge den voldsomme binge-drinking blandt unge," tilføjer hun.

Forebyggelse af alkohol- og tobakforbrug blev skrevet ud af sundhedsreformen fra foråret og udskilt til selvstændige forhandlinger. Dem blev der dog ikke gjort meget ved, før folketingsvalget blev udskrevet. 

OECD’s rapport viser også, at Danmark bruger lidt færre ressourcer på forebyggelse end EU-gennemsnittet. Spørgsmålet er nu, hvor højt oppe på dagsordenen forebyggelse ligger i det nye folketing.

På den mere positive side i forhold til forebyggelse er danskerne gode til at spise sundt og motionere i forhold til EU-gennemsnittet, og vi er, med Marie Kruses ord, "ikke alt for fede".

Mental sundhed halter på tværs af Europa

Den danske befolknings mentale sundhed halter, og OECD-rapporten viser, at problemet langt fra er isoleret til Danmark. 

Næsten halvdelen af EU-borgerne mellem 18 og 29 år får ikke den hjælp, som de selv mener, at de har brug for til deres mentale helbred, konkluderer OECD.

Rapporten viser også, at pandemien forværrede folks mentale helbred - dog mere i andre lande end i Danmark. Før pandemien havde danske unge det markant dårligere end unge i for eksempel Island, Norge og Sverige. Efter pandemien er vi blevet overhalet af disse lande.

OECD-rapporten kæder forværringen af de unges mentale helbred sammen med coronapandemien, men der kan lige så vel være andre årsager på spil, mener Marie Kruse.

"Danmark har haft en hårdere lockdown, end de har haft i Sverige og Norge. Derfor skulle man forestille sig, at ensomhed under pandemien har været slemmere i Danmark. Så det kan godt være, at det er en anden trend, vi ser i det her, som ikke har noget at gøre med pandemien," siger Marie Kruse.

Status på sygehusene

Til sidst kommer rapporten ind på de europæiske landes sundhedsvæsener, og hvordan det for eksempel går med screeninger, operationer og ventetider.

Rapporten tegner et billede af et velfungerende dansk sundhedsvæsen, mener Marie Kruse.

Hun peger blandt andet på, at Danmark har høje vaccinationsrater og screener meget for kræft i forhold til andre lande i Europa.

Vores behandling af hjertesygdomme går også godt, viser rapporten, men på lungeområdet er der lidt større udfordringer. 

Danmark har relativt mange indlæggelser af borgere med astma og KOL. Faktisk er vi kun overgået af Rumænien og Irland på dette punkt.

Til gengæld er Danmark blandt de fem EU-lande med færrest indlæggelser for hjertesvigt per indbygger.

Ifølge Marie Kruse skyldes forskellene dels den politiske prioritering af områderne, hvor hjertesygdomme i årevis er blevet prioriteret højt, for eksempel med indførelsen af hjertepakkerne i 2010. 

"Så er der nogle andre områder, som halter lidt bagefter, og her går det for eksempel mindre godt med lungeområdet," siger Marie Kruse.

"Det viser, at vi måske skal arbejde lidt mere med forebyggelse, rehabilitering og sundhedsfremme på lungeområdet. For det tal er simpelthen for højt," afslutter hun.

mariesj@altinget.dk