10 aktører i fælles opråb: Hvis vores nødlidende psykiatri skal reddes, skal vi i gang omgående

Hvis patienter, pårørende og ansatte i psykiatrien skal have en tro på, at partierne faktisk løfter psykiatrien, så burde regeringen sikre en klar finansiering, skriver centrale aktører.

Af Camilla Noelle Rathcke, Torben Klitmøller Hollmann m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen længere nede i artiklen

Politikerne på Christiansborg fik ved årets begyndelse et drønstærkt fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen at stå på, når de skal udforme tiårsplanen for vores psykiatri.

Det beskriver, hvad der samlet skal gøres for at rette op på den nødlidende psykiatri, og det er ikke småting. Hvis området skal have det længe ventede løft – og det skal det – så kommer det til at koste penge.

Og netop spørgsmålet, om hvordan regeringen mener, planen skal finansieres, har hængt som en skygge over forhandlingerne om tiårsplanen.

Men dagen inden tredje forhandlingsmøde forklarede sundhedsminister Magnus Heunicke i Altinget, at regeringen går efter en aftale, der forpligter kommende regeringer til løbende at finde de penge, der skal til for at indfri målsætninger fra planen.

Hensigten fra regeringen er at indgå en bred aftale om tiårsplanen med en række klare mål for psykiatrien og tidlige indsatser, så kommende regeringer og støttepartier fra start er forpligtet til at finde penge til psykiatrien, når kommende finanslove skal landes.

Psykiatrien er nødlidende

En bred aftale er klart at foretrække. Hvis partierne kan forpligtes bredt på ambitiøse og præcise mål for psykiatrien, så må kommende ansvarlige regeringer finde den nødvendige finansiering.

Flere organisationer og eksperter har regnet sig frem til, at vi om ti år bør komme op på en øget investering på fire til fem milliarder kroner årligt.

Det kan være svært at forudsige, hvor psykiatrien står om syv, otte eller ni år både fagligt og økonomisk. Så at have et eksternt uafhængigt hold af eksperter til at vurdere situationen og løbende give et overblik over status i forhold til at nå forpligtende mål og delmål, plus at se på, hvilke ekstra tiltag der skal til, vil være en rigtig fornuftig del af aftalen. Enig med sundhedsministeren så langt.

Men én ting er, om der skal flere penge til år ude i fremtiden, noget andet er, hvad der skal til nu.

Psykiatrien er nødlidende, og spiralen er nedadgående. Senest kom det frem, at læger i hobetal flygter fra psykiatrien på grund af de svære forhold. Samme tendens ses blandt psykologer og specialpsykologer i psykiatrien.

Der skal sættes tiltag i værk nærmest per omgående, hvis vi skal have en chance for at redde psykiatrien, og derfor undrer det os, at regeringen ikke har øremærket de nødvendige midler til at komme i gang i deres forslag til finansloven for 2023.

Hvis patienter, pårørende og ansatte i psykiatrien skal have en tro på, at partierne på Christiansborg denne gang faktisk løfter psykiatrien, så burde regeringen sikre en klar finansiering til år ét, så den længe ventede tiårsplan kan få luft under vingerne med det samme.

Bredt løft af psykiatrien

Sundhedsministeren fortæller også, at pengene, der sættes af til at starte med, skal bruges på at prioritere nye indsatser i børne- og ungdomspsykiatrien.

Det er vigtigt, at vi hurtigst muligt får sat gang i at hjælpe børn og unge bedre, og det er nødvendigt, at indsatserne i tiårsplanen prioriteres i implementeringen. Men det faglige oplæg er en samlet pakke, og der kan ikke bare plukkes enkelte indsatser, hvis planen skal lykkes. Heunicke må derfor ikke stirre sig blind på kun at starte løftet i én del af psykiatrien.

{{toplink}}

Styrkede indsatser til mennesker med svær psykisk sygdom bør også prioriteres tidligt i processen, specielt hvis vi skal hindre de udfordringer, der er med psykiatere og andre faggrupper, der søger andre steder hen.

Det er afgørende, at de tilstrækkelige midler faktisk sættes af til at hjælpe mennesker med psykiske lidelser. Lægeforeningen har tidligere peget på et behov for omtrent 450 millioner kroner mere til psykiatrien i 2023, hvor vi forhåbentlig er i fuld gang med at implementere en ambitiøs tiårsplan for området.

Så kære regering: Hvis jeres planer om løbende finansiering skal lykkes, må I lede an og sørge for, at der sker et betydeligt løft af psykiatrien, og at der afsættes flere midler til forhandlingsreserven end de 550 millioner kroner, så vi langt om længe kan få vendt udviklingen.

Forrige artikel Hjerteforeningen: Hvorfor er der ikke en eneste patient i Robusthedskommissionen? Hjerteforeningen: Hvorfor er der ikke en eneste patient i Robusthedskommissionen? Næste artikel Hospitalsdirektør og dekan: Sundhedsvæsnet kan kollapse, hvis vi ikke uddanner sygeplejerskerne bedre Hospitalsdirektør og dekan: Sundhedsvæsnet kan kollapse, hvis vi ikke uddanner sygeplejerskerne bedre
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.