Brug de nye lægemidler!

DEBAT: Der skal også investeres mere i lægemidler, hvis Danmark skal have det sundhedsvæsen i verdensklasse, som vi drømmer om. Det mener Steffen Bager.

Af Steffen Bager
Formand for PharmaDanmark

Den medicinske kræftbehandling er i en rivende udvikling, og vi har i de sidste år set introduktionen af en række nye midler baseret på nye principper og nye teknikker. Monoklonale antistoffer og andre biologiske lægemidler er starten på en ny fase, hvor vi i de næste år vil se en lang række af nye lægemidler.

Pres for at bruge dyrt og nyt
Ifølge en ny rapport fra Karolinska Instituttet om patienters adgang til kræftmedicin bruger vi i EU i dag mellem 3,5 og 7,0 pct. af de samlede lægemiddeludgifter på kræftmedicin. Men når 15 pct. af industriens forskning anvendes inden for området, og når 27 pct. af alle forskningsprojekter i dag har cancer som et af terapiområderne - mod 13 pct. i 1985 - tegner der sig et billede af fremtidens lægemiddeludgifter, som vi allerede nu skal forberede os på og bygge ind i strategien for fremtidens sundhedsvæsen. Vi kommer til at se mange nye - og dyre - lægemidler, og patienterne og lægerne vil presse på for at tage dem i brug så hurtigt som muligt.

Vi kan godt presse på allerede nu. Tallene dokumenterer, at vi ikke er forrest i Danmark, når nye lægemidler skal introduceres. Det går godt med den formelle accept, efter at lægemidlet er godkendt centralt i EU, men Danmark ligger i en gennemgang af 8 udvalgte kræftlægemidler konsekvent blandt de sidste, der lancerede præparaterne, og når man ser på udgifterne til kræftmedicin, ligger vi helt i bunden. 7 euro pr. dansker bruger vi på kræftmedicin, og kun Polen bruger mindre. Det viser, at der er gode muligheder for forbedringer - med mindre vi har meget billigere lægemidler i Danmark, og det synes ikke at fremgå af rapporten.

Blandt de dårligste i overlevelse
En 20. plads når man ser på overlevelse et år efter diagnosen viser heller ikke et imponerende niveau, og med en middellevetid på niveau med Ukraine er det på tide med en massiv indsats til forebyggelse og behandling. 100 mia. til et sundhedsvæsen i verdensklasse - måske - men hvis vi i første omgang blev bedre til at bruge de lægemidler, der allerede er tilgængelige, kan vi rette op på en del.

Lægemidler er en investering, som også skal ses i et længere perspektiv, ganske som en investering i nyt apparatur eller nye bygninger. Præparaternes livscyklus viser ofte, at de præparater, der på et tidspunkt blev vurderet som nye og meget dyre, bliver vurderet som kosteffektive og standardbehandling 10 år senere. Både fordi de har vist deres effektivitet i behandlingen og fordi generika og konkurrence har ført til betydeligt lavere priser. Det ser man eksempelvis i behandlingen af ovariecancer, hvor udgifterne er faldet signifikant grundet introduktion af generika.

800 mio. til ny medicin i 2008 er ikke en aftale, der bringer Danmark helt i front, men det er en erkendelse af, at lægemiddelområdet skal opgraderes, hvis patienterne skal have glæde af de sidste års forskningsmæssige investeringer, der nu er ved at blive udmøntet i nye og potente lægemidler. Men der er stadig brug for en langsigtet investeringsplan på lægemiddelområdet.

Forrige artikel Til politikerne: Lad diætisterne komme på banen Næste artikel Tanker til liggestolen
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.