BPK: Giv patienten mere tryghed

Af Jesper Luthman
Sekretariatschef i Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK)

I Danmark har vi indrettet vores sygehusvæsen efter princippet "øvelse gør mester". Lidt ligesom en fodboldspiller, der har brug at træne og holde sit talent ved lige, skal lægerne på et hospital have nok patienter igennem "hænderne", for at vi kan være sikre på, at rutinen holdes ved lige. Selvom vi samtidig holder øje med, at patienterne faktisk bliver raske og ikke skal genindlægges, så er princippet grundlæggende rigtig fornuftigt.

I det private er ikke samme tryghed
Som dansk patient har man en forventning om, at Sundhedsstyrelsen holder øje med, at læger der siger, at de kan behandle dig, rent faktisk også kan det. Visheden om, at man bliver behandlet et sted, hvor kravene til de lægefaglige kompetencer er opfyldt, skaber tryghed for patienten. Men patienter der betaler af egen lomme eller kommer via sin sundhedsforsikring, er ikke givet samme tryghed.

Når et hospital i dag får tildelt en specialegodkendelse af Sundhedsstyrelsen, bliver der nemlig kun skelet til de offentlige patienter.

Det giver god mening for de offentlige hospitaler, som ikke har andre patientgrupper – men for privathospitalerne betyder det, at behandlinger af private patienter og forsikringspatienter slet ikke tæller med i Sundhedsstyrelsens regnskab. Selvom det faktisk kun er cirka 25 procent af vores patienter, der kommer fra det offentlige.

Et brushup af specialeplanen
I BPK mener vi, at der er brug for et brushup af måden, vi udarbejder specialeplanen. Det handler både om at have meget mere fokus på gennemsigtighed i processen – specielt i forhold til hvilken viden eller evidens der er brugt til at vurdere, hvordan de offentlige patienter fordeles. Og i forhold til at sikre at alle patienter kan regne med, at deres behandling er blevet vurderet. Derfor er vi nødt til at sikre, at både offentlige, privatbetalere og forsikringspatienter er inkluderet, når Sundhedsstyrelsen ser på hospitalets patientvolumen.

Der bliver brugt meget tid på at udfærdige ansøgningerne om at blive vurderet i Sundhedsstyrelsen. Styrelsen lægger samtidig et stort stykke arbejde i at læse ansøgningerne og tage stilling til, om hospitalet – offentligt eller privat – kan komme i betragtning til at modtage offentlige patienter.

Problemet er, at denne viden ikke deles med danskerne.

For Sundhedsstyrelsen fortæller kun om, hvor de offentligt betalte patienter skal tage bilen eller bussen hen for at blive behandlet. Ikke hvor de kunne tage hen.

Denne viden bør komme i spil gennem en kompetencegodkendelse af de hospitaler, der søger. På den måde kan patienterne trygt se, hvor de kan blive behandlet – lige meget hvem, der betaler regningen. Bagefter kan Sundhedsstyrelsen så vurdere, hvor de offentlige patienter skal hen – lad os kalde det en kapacitetsplan.

Fordelene
Der er specielt tre fordele ved denne todeling. For det første skaber det en langt større tryghed for patienten. For det andet giver det mere fleksibilitet i systemet. For det sker, at de offentlige sygehuse opdager, at de ikke kan nå alle patienterne selv. Og så skal man starte mere eller mindre forfra med at få hospitalerne til at melde ind til Sundhedsstyrelsen.

Her kan en kompetencegodkendelse sikre, at patienterne på venteliste med det samme kan komme til en privat aktør til fordel for regionen og patienten.

For det tredje vil det give et langt bedre grundlag for at drive privathospital i forhold til at lave aftaler med forsikringsselskaber og andre landes sundhedsvæsener. Og det kan give flere arbejdspladser i Danmark.

Man kunne kalde det en win-win-win!

debat@altinget.dk