Borgmester: Borgere parkeres ikke på nyt bosted

REPLIK: Meget syge kriminelle sindslidende skal både have psykiatrisk behandling og socialpædagogisk støtte. Men kommunerne skal ikke løse opgaven selv, mener socialborgmester i Københavns Kommune Jesper Christensen (S).

Af Jesper Christensen (S)
Socialborgmester i Københavns Kommune

Direktør Grete Mikkelsen fra bostedet Granhøjen advarer i et indlæg her på Altinget mod at oprette en ny typer bosteder, hvor alvorligt sindslidende bliver parkeret uden socialpædagogiske indsatser.

Men pointen i forslaget, som jeg har været med til at fremføre, er netop, at de nye bosteder ikke bare skal være et sted, hvor vi parkerer borgerne. De skal tværtimod drives af kommuner og regioner i fællesskab og dermed kunne tilbyde en kombination af socialpædagogisk støtte og psykiatrisk behandling.

Spørgsmålet om en ny slags bosteder er blevet højaktuelt efter drabet på en medarbejder på Center Lindegården i påsken. Jeg selv og flere andre har peget på, at de kommunale bosteder de senere år er blevet tvunget til at huse en voksende gruppe meget syge, kriminelle og misbrugende beboere. Og jeg selv og flere andre har peget på, at den socialpædagogiske støtte, som de kommunale bosteder kan tilbyde, ikke er tilstrækkeligt for denne gruppe borgere.

En stol mellem stole
Som Grete Mikkelsen også selv er inde på, er konsekvensen af den udvikling, at flere af de alvorligt syge sindslidende må indlægges igen og igen. Når medarbejderne på de kommunale bosteder oplever, at beboeren bliver psykotisk, utilregnelig eller holder op med at tage sin medicin, bliver psykiateren tilkaldt og borgeren bliver indlagt. Men ofte bliver de udskrevet igen efter en enkelt eller ganske få dage. Det giver både dårlig behandling og utrygge bosteder.

Der er med andre ord – populært sagt – en voksende gruppe borgere, der falder i mellem stolene, fordi de er for syge til at bo på kommunernes bosteder, men for raske til at være indlagt i lang tid af gangen. For mig at se er løsningen indlysende: Vi skubber en ny stol – en ny type bosted – ind i mellem de to andre.

Forrige artikel Ergoterapeuter: Sæt mennesket i centrum Ergoterapeuter: Sæt mennesket i centrum Næste artikel Psykiatrifonden: Fysisk og psykisk syge skal ligestilles Psykiatrifonden: Fysisk og psykisk syge skal ligestilles
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.