Bent Hansen: Øget psykiatri i sygehusplaner kræver penge

ØKONOMI: Danske Regioner forlanger flere penge, hvis regeringen som bebudet vil styrke psykiatrien i forbindelse med de kommende sygehusinvesteringer. Regeringen sætter 1,8 mia. kr. i spil fra kickstart-puljen.

Selv om regionerne er langt med de nye sygehusplaner, er det ikke for sent at tænke psykiatrien ind.

Sådan lyder det fra Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), som reaktion på regeringens plan om, at det kommende løft af psykiatrien også skal gælde de fysiske rammer.

Regeringen og regionerne har tilsammen afsat 41,4 milliarder kr. til de nye sygehuse, men de penge er bundet i regionernes sygehusplaner med renoveringer og nye supersygehuse. Derfor må regeringen afsætte penge ud over de 41,4 milliarder, hvis psykiatrien skal have bedre rammer end allerede planlagt, slår Bent Hansen fast over for Altinget.

Login