Apotekerforening: Sådan kan vi hjælpe ved prishop og medicinmangel

DEBAT: Selvom udviklingen af medicinpriser og leveringsproblemer er ude af apotekernes hænder, kan de gøre en del for at afbøde de problemer, det giver patienterne, skriver Anne Kahns.

Af Anne Kahns
Formand for Danmarks Apotekerforening

"Uden varsel steg prisen på min medicin flere hundrede procent, og jeg har ikke længere råd til den."

Nogenlunde sådan lød det fra en del borgere sidste år, hvor det kom frem, at prisen på en række kritiske lægemidler tog et stort spring i vejret. Årsagen var og er manglende konkurrence fra tilsvarende lægemidler, som af den ene eller anden grund er i længerevarende leveringssvigt.

Lige nu har DR fokus på de svingende medicinpriser. Priserne fastsættes af producenterne, og prishop er en konsekvens af de forsyningsproblemer, man over hele kloden oplever i forhold til medicin.

Årsagerne er internationale og strukturelle – og de er på ingen måde løst. Nye analyser fra Apotekerforeningen peger dog på, at der har været færre forsyningsproblemer i 2020, og at gennemsnitspriserne på medicin er faldet lidt igen.

Vi kan afbøde patienternes problemer
Mens udviklingen i medicinpriser og leveringsproblemer er ude af apotekernes hænder, kan vi til gengæld gøre en del for at afbøde de problemer, det giver patienterne. Men det kræver en velvilje fra myndighedernes side.

Vi har for det første anbefalet Sundhedsministeriet, at der indføres en abonnementsordning, som udjævner borgerens egenbetaling. Ordningen skal gøre det muligt for borgere med et stort medicinforbrug at betale et fast beløb hver måned og dermed fordele deres udgifter jævnt ud over året.

Ordningen skal være digital og administreres af en relevant myndighed. Det vil sikre, at borgeren frit kan vælge at hente sin lægeordinerede og tilskudsberettigede medicin på ethvert apotek. En sådan ordning vil begrænse de økonomiske problemer, som nogle patienter får som følge af prishop på medicin.

Når den ordinerede medicin ikke kan skaffes
For det andet foreslår vi, at apotekernes muligheder for at udlevere et tilsvarende lægemiddel udvides, når den medicin, lægen har ordineret, ikke kan skaffes.

I dag sætter loven desværre snævre rammer for, hvad apoteket må, når et lægemiddel er i restordre. Her vil det være en hjælp, hvis vi måtte udlevere lægemidlet i en anden styrke, en anden pakningsstørrelse eller i en anden dispenseringsform.

Vi vil også kunne hjælpe mange patienter, hvis vi må udlevere et andet præparat med samme virkning.

Selv producere medicin
For det tredje foreslår vi, at apotekerne i højere grad får mulighed for selv at producere medicin, som er i langvarigt leveringssvigt fra producentens side. Flere apoteker har i dag tilladelse til såkaldt magistrel produktion af lægemidler, der ikke markedsføres i Danmark.

Ved at øge deres muligheder for at få myndighedernes tilladelse til produktion af et lægemiddel i restordre, kan vi i sektoren selv være til med at afhjælpe en akut mangelsituation.

I sig selv løser disse initiativer ikke de globale forsyningsproblemer. Men de kan være med til at gøre hverdagen lettere for de danske medicinbrugere, der pludselig ikke kan få deres livsnødvendige medicin på grund af leveringsproblemer, eller som pludselig ikke har råd til den på grund af prishop.

Forrige artikel Lægevalg: Lægevalg: "Lægeforeningen skal være mere synlig og styrke lægernes indflydelse regionalt" Næste artikel Lægevalg: Lægevalg: "Der skal være færrest mulige ansatte i lægepraksis"
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.