Alkohol & Samfund: Udspil overser en halv million borgere

DEBAT: Det er et skuffende sundhedsudspil om et sammenhængende sundhedsvæsen, der efterlader alkoholbehandlingen ved status quo, mener Peter Konow fra Alkohol & Samfund.

Peter Konow
Direktør, Alkohol & Samfund

Efter flere måneders arbejde bag lukkede døre fremlagde regeringen, KL og Danske Regioner mandag deres udspil om fremtiden i den del af sundhedsvæsenet, alle taler om, men ingen endnu har gjort noget ved – zonen mellem hospitalerne og kommunerne.

Det sundhedsvæsen, som er allertættest på borgerne. Og det sundhedsvæsen, hvor alkohol og alkoholrelateret sygdom fylder – særligt for de patientgrupper, der er hovedfokus for udspillet: de ældre medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme og mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. Derfor er det skuffende, at alkoholbehandling overhovedet ikke er nævnt i udspillet.

Sundhedsministeren kan ikke være det bekendt
Hvis ministeren mener alvorligt, at patienterne skal møde kvalitet og bedre sammenhæng i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, kan hun ikke være bekendt at lade alkoholbehandlingen være status quo: at det er postnummeret, der bestemmer, hvilken behandling man får, når man henvender sig med et alkoholproblem.

Og vi som samfund kan slet ikke være tjent med, at vi kaster offentlige midler efter behandling, der ikke virker. Det koster ikke alene på sundhedsbudgetterne – det giver også mennesker med et alkoholproblem en hårdere og længere kamp for at komme tilbage. Og det er ikke rimeligt.

Sundhedsministeren lover i en pressemeddelelse, at udspillet vil blive fulgt op af konkret politik og initiativer. Vi håber, at kvalitetskrav til alkoholbehandlingen vil være et af dem. De er sådan set allerede formuleret – bare ikke som krav, men som anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Så det eneste, der mangler, er, at Folketinget bemyndiger ministeren til at stille kravene og gøre dem gældende i kommunerne.

Kvalitetskrav vil stoppe alkoholskaderne hurtigere, give indhold til den lovfæstede ret, alle borgere har til behandling for alkoholproblemer og hjælpe de mennesker, der hver dag arbejder med at behandle og hjælpe de drikkende og deres pårørende.

En halv million borgere bliver syge af alkohol
I det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er alkoholbægeret fyldt. 585.000 borgere drikker så meget alkohol, at de bliver syge af det, og kommunerne og regionerne bruger hvert år 13 milliarder kroner årligt på borgere med alkoholproblemer. Alkoholoverforbrug tager hvert år 70.000 leveår fra borgerne og har enorme omkostninger for mennesker, der drikker, og dem, der holder af dem. Det medfører et utal af følgesygdomme og sociale lidelser, og det besværliggør og fordyrer behandlingen i alle led af det nære sundhedsvæsen.

Vi er overbeviste om, at indførelsen af kvalitetskrav til kommunernes alkoholbehandling ikke alene vil gøre en kæmpe forskel for de borgere, det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er til for, men også at det vil give kommuner og regioner forbedrede muligheder for at løse andre problemer. At lade muligheden for at indføre kvalitetskrav vil være decideret tåbeligt.

Forrige artikel Speciallæge: Psykiatriens 150 nye sengepladser er en symbolsk gestus Speciallæge: Psykiatriens 150 nye sengepladser er en symbolsk gestus Næste artikel Psykiatrifonden: Gode hensigter i udvalgsrapport, men intet konkret Psykiatrifonden: Gode hensigter i udvalgsrapport, men intet konkret
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.