Aktører til Folketinget: Forbyd synlige cigaretter i kiosker og på tankstationer

DEBAT: Store dele af detailhandlen har taget et flot ansvar for at reducere rygning blandt unge ved at gemme cigaretterne væk. Hvis ikke alle er med, udviskes resultaterne af initiativet, mener Dansk Erhverv, Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden.

Af Brian Mikkelsen, Jesper Fisker og Gurli Martinussen
Direktør i Dansk Erhverv, direktør i Kræftens Bekæmpelse og direktør i Trygfonden

Dansk Erhverv har meldt sig ind i partnerskabet Røgfri Fremtid, som Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden er initiativtagere til.

Ikke fordi Dansk Erhverv og de øvrige 162 medlemmer af partnerskabet er enige om alt, når det handler om tobak.

Men det, som vi er rørende enige om, er, at Danmark har et problem med en stigende andel af unge, der ryger. Og at problemet kræver politisk handling.

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed begynder 40 børn og unge at ryge hver dag, så selvom mange kvitter cigaretterne, falder andelen af rygere ikke.

Tværtimod ryger flere unge i dag end for fire år siden. Næsten 16 procent af de 16- til 24-årige ryger hver dag.

Det er et problem, som vi skal løse. For det løser ikke sig selv.

Kræver bred indsats
Vi skal finde løsninger, der gør det sværere at tage den første cigaret. Og vi skal gøre det i fællesskab.

Der er mange årsager til, at unge begynder at ryge, så derfor skal der mange aktører til at løse problemet.

Ved at lade pilen pege på enten skolerne, forældrene eller butikkerne blokerer vi for en forandring.

Alle har vi et ansvar for, hvilke rammer og normer for rygning vi skaber for vores børn.

Butikker gemmer tobakken væk
Ved at gemme tobakken væk i butikkerne har store dele af dansk detailhandel taget et flot og frivilligt ansvar for at reducere rygning blandt unge.

Den er ikke forsvundet, men flyttet fra hylderne bag kassen til lukkede skuffer eller skabe, så den ikke længere er umiddelbart synlig.

"Men hvad skal det hjælpe," tænker nogle. "Cigaretterne er der jo stadig?"

Men tal fra disse kæder viser, at salget er faldet. Ovenikøbet mest i de butikker, der ligger tæt ved uddannelsesinstitutioner, hvor mange af kunderne i butikken er unge.

Resultaterne er så markante, at man bliver nødt til at forholde sig til dem.

Fælles forbud for hele branchen
Men manglende udstilling hos nogle forhandlere betyder ikke, at unge holder op med at købe cigaretter.

Sandsynligvis gør de det bare i de kiosker og købmænd, der stadig har tobakken stående frit fremme.

Hvis mekanismerne ved et udstillingsforbud skal virke, er der brug for lovgivning, som alle butikker, der sælger tobak, skal efterleve.

Så længe alle ikke er med, så udviskes resultaterne af de store detailkæders gode initiativ.

Derfor er vores opfordring til regeringen og Folketinget klar: Indfør et udstillingsforbud, der gælder alle supermarkeder, tankstationer, kiosker og købmænd.

Flere initiativer skal på banen
Hvis problemet med, at flere unge ryger, skal løses, er vi også nødt til at blive klogere på, hvorfor vi pludselig oplever en stigning nu.

Hvad skyldes det, at flere unge begynder at tænde den første cigaret nu, end de gjorde før?

Dansk Erhverv har sammen med resten af detailhandlen tidligere fremlagt en tipunktsplan til styrkelsen af indsatsen mod rygning med blandt andet forslag om flere røgfri miljøer, herunder især på uddannelser, hvor mange unge har deres daglige gang, samt forbedre detailhandlens muligheder for at tjekke id og dermed styrke håndhævelsen af aldersgrænsen for køb af tobak.

Dansk Erhverv og Røgfri Fremtid deler ambitionen om en røgfri generation i 2030, og vi mener, at detailhandlen gør en forskel i den kamp.

Men andre initiativer og aktører skal også på banen, hvis vi skal lykkes.

Det er vores fælles håb, at der vil komme fokus på dette i et nyt folketing efter det kommende valg.

Forrige artikel Tandlæger opfordrer politikere: Gør tandpleje gratis for unge Tandlæger opfordrer politikere: Gør tandpleje gratis for unge Næste artikel Direktør: Genopliv sundhedsdebatten med mere vision og mindre struktur Direktør: Genopliv sundhedsdebatten med mere vision og mindre struktur
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.