Professor og DSR-næstforkvinde: Forskning er forudsætningen for en bedre psykiatri
Skal vi udvikle og forbedre psykiatrien, skal det blandt andet drives af viden, forskning og faglig udvikling, skriver Dorthe Boe Danbjørg og Frederik Alkier Gildberg.
Det skurrer i mange sygeplejerskers ører, når de møder formuleringen, at der mangler hænder i sundhedsvæsenet. Sygepleje er vidensbaseret og er ofte et højt specialiseret arbejde. Man kommer altså ikke langt kun med hænderne i dagens sundhedsvæsen.
Det gælder ikke mindst i psykiatrien, som har nogle af de mest udsatte og komplekse patienter og borgere. Skal vi udvikle og forbedre psykiatrien, skal det blandt andet drives af viden, forskning og faglig udvikling.
Vi ved, at der er mange ønsker til en tiårsplan. Alle er væsentlige i en psykiatri, der har været forsømt så længe, og som står med en kolossal opgave.
Hver fjerde dansker rammes af en psykisk sygdom, inden de fylder 50 år, og cirka 15 procent af børn og unge har været i behandling for en psykisk lidelse, inden de fylder 18. Dem skal vi hjælpe på bedste vis.
Forskning er ikke en ekstra luksus
I koret af anbefalinger og ønsker, vil vi fremhæve et område, som har det med at blive glemt. Nogle er måske ligefrem tilbøjelige til at tænke, at forskning er en ekstra luksus, som godt kan undværes i trange tider.
Og ja, forskning koster. Men forskning er nødvendig og er med til hele tiden at gøre behandlingen og plejen bedre.
For eksempel er det forskning, der har givet konkrete værktøjer til at vurdere, deeskalere, håndtere og intervenere i konflikter.
Det er værktøjer, som er udviklet sammen med praksis og nu bruges til at nedbringe den tvang, vi ved er enormt belastende for både patienter og medarbejdere, og som vi arbejder så hårdt for at undgå.
Et andet eksempel er det såkaldte PUF-program, som er en evidensbaseret metode til at opdage mental sårbarhed hos ni til ti måneder gamle børn.
Ved PUF-metoden, afdækker sundhedsplejerskerne systematisk hele spektret af mentale helbredsproblemer hos små børn og identificerer dermed børn, der er i risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer. Det er en metode, som 13 kommuner bruger i dag.
Det koster, men det virker
Forskning kan altså føre til meget konkrete forbedringer i plejen, behandlingen og ikke mindst opsporingen af psykiske lidelser.
Det fremhæves også i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en tiårsplan, hvor nogle af hovedudfordringerne i psykiatrien beskrives som ’utilstrækkelig forskning, faglig udvikling og manglende prestige’. {{toplink}}
Lad os gøre noget ved det. Middelmådighed kan umuligt være en ambition, når det drejer sig om samfundets mest sårbare. Derfor må vi flytte den psykiatriske sygepleje og dens faglige grundlag op i den verdensklasse, den fortjener.
Vi skal blive endnu bedre til at drage omsorg og behandle patienterne og borgerne på en respektfuld og værdig måde.
Det kræver, at vi bliver ved med at søge ny viden og blive klogere på, om det vi gør, er det rigtige. Det vil ikke alene tiltrække og fastholde medarbejdere – man vil også kunne forbedre det kliniske udbytte for patienterne, både under og uden for indlæggelse.
Det vil kunne forebygge genindlæggelser og unødvendig magtanvendelse, og det vil nedbringe arbejdsskader og sygemeldinger hos personalet.
Det er et politisk mål at reducere brugen af tvang og at nedbringe den eksisterende overdødelighed blandt psykiatriske patienter. Det kræver, at forskningen i behandling såvel som pleje udgør det centrale omdrejningspunkt for den faglige udvikling i psykiatrien. Det koster, men det virker.
Forskere: Skriv genforskning ind i psykiatriplanen
Medicoindustrien: Ny teknologi skal frigøre hænder, men sparekniv spænder ben for langsigtede gevinster
