Aids-Fondet: HPV-vaccination skal bekæmpe ulighed hos LGBT-personer
DEBAT: LGBT-personer har dårligere fysisk og mental sundhed end den øvrige befolkning. Med tre konkrete tiltag kan sundhedspolitikerne bremse uligheden, skriver direktør i Aids-Fondet Andreas Gylling Æbelø.
Af Andreas Gylling Æbelø
Direktør i AIDS-Fondet
Regnbueflagene vajer igen flot i anledning af Pride-ugen, og det samme gør mange politiske hensigts- og støtteerklæringer. Det er godt. Ord betyder meget i en tid, hvor minoriteters rettigheder verden over trædes under fode.
Men når flagene tages ned igen, skal ordene omsættes til handling, og her oplever jeg af og til, at politikere kan blive lidt rådvilde: Hvor meget kan vi lovgive om? Går udviklingen ikke allerede den rigtige vej? Forståeligt nok, for vi har mange sejre bag os.
Men særligt på sundhedsområdet er der massive forbedringsmuligheder, al den stund det jo er veldokumenteret, at LGBT-personers fysiske, mentale og seksuelle sundhed (som i øvrigt er nært forbundne) er markant dårligere end generelbefolkningens.
Tre helt konkrete indsatsområder ligger lige for, og kunne i princippet realiseres i morgen:
HPV-vaccination for mænd
Indfør HPV-vaccination for mænd og transpersoner i højrisiko op til det 45. leveår.
Transpersoner og mænd, der har sex med mænd, har op til 40 gange større risiko for at udvikle HPV-relateret kræft.
Derfor er det godt, at regeringen på finansloven for 2020 gjorde det muligt for denne gruppe at blive vaccineret efter det 12. leveår, som gælder for alle drenge.
Aldersgrænsen går i dag ved 26 år, men for højrisikogrupper har vaccination effekt i en langt senere alder. Derfor bør Danmark følge blandt andre England og sætte aldersgrænsen op til 45 år. Det vil forebygge kræft og redde liv.
Gør forebyggende pille permanent
Hiv-forebyggelsen PrEP skal gøres permanent i hele landet. Danskere i risiko for at få hiv har i halvandet år haft mulighed for at benytte den forebyggende pille ’PrEP’ – populært kaldet P-pillen imod hiv – i en prøveperiode.
Effekten er veldokumenteret globalt og har allerede betydet dramatiske fald i antallet af nye hiv-tilfælde de steder, det er indført. I Danmark har PrEP været en officiel anbefaling fra Sundhedsstyrelsen siden 2017.
Derfor er det på høje tid, at vi nu gør denne midlertidige ordning permanent og samtidig sikrer tilgængelighed og oplysning om muligheden.
Dermed vil vi være et afgørende skridt nærmere et Danmark uden nye tilfælde af hiv – den virus, som vi stadig hverken har kur eller vaccine imod, og som i snart 40 år har ramt især bi- og homoseksuelle mænd.
Sundhedstilbud skal for LGBT-personer skal styrkes
Seksuelle minoriteter fremmedgøres alt for ofte i sundhedsvæsnet. I de mildeste tilfælde, er der ‘bare’ tale om uvidenhed om særlige sundhedsudfordringer, men for ofte hører vi om moralisering og misinformation.
Hvis man har overskuddet, finder man et andet sundhedstilbud – men alt for mange ender med blot at holde sig væk. Men man bliver fysisk syg, hvis man ikke bliver testet for sexsygdomme, screenet for kræft eller får hjælp til livsstilssygdomme.
Og man bliver mentalt syg, hvis man går alene med skam, isolation og selvmordstanker. Derfor er der både brug for et kompetenceløft i det etablerede sundhedsvæsen og en udbredelse af specialiserede sundhedstilbud, hvor LGBT-personer mødes med respekt, omsorg og viden om både fysisk og mental sundhed.
Med disse tre tiltag vil danske sundhedspolitikere lynhurtigt sætte handlig bag ordene og bremse den voldsomme ulighed i sundhed, som koster både leveår og livskvalitet hos LGBT-personer.
Medicinalvirksomheder: Årligt tjek af hjertepatienter kan reducere indlæggelser
Jordemødre om tidlig pension: Skiftende arbejdstider og arbejde med mennesker slider også
