Aalborg-rådmand: Flyt den løbende behandling af kronikere ud i det nære sundhedsvæsen

Kommunerne har siden sundhedsreformen i 2007 efterspurgt en samlet plan for opgavevaretagelsen i det danske sundhedsvæsen.

Med regeringens udspil til en ny sundhedsreform i marts kom regeringen med et bud på meget relevante temaer, men vi er slet ikke i mål endnu.

Hvis vi skal sikre et fremtidigt bæredygtigt sundhedsvæsen, er regeringen nødt til at forholde sig proaktivt til, hvordan sundhedsvæsenet skal kunne håndtere en fremtid, hvor vi lever længere, hvor andelen af ældre stiger, og hvor gruppen af borgere med en eller flere kroniske sygdomme er stigende.

Eksplosion i patienter med kroniske sygdomme

Antallet af borgere med en eller flere kroniske sygdomme er i eksplosiv udvikling. Siden år 2000 er antallet af borgere med mindst en kronisk sygdom mere end tredoblet.

Særligt antallet af borgere med knogleskørhed, lungesygdommen KOL, og type 2-diabetes har udviklet sig drastisk, og ser forsat ud til at udvikle sig i en grad, der kalder på øjeblikkelig handling.

Statens Institut for Folkesundhed har estimeret at alene borgere med diabetes vil medføre cirka 2.900.000 årlige ambulatoriebesøg på landets sygehuse i 2030. Det siger sig selv, at det vil medføre en voldsom belastning på, et i forvejen presset sygehusvæsen.

Udfordringerne er så store, at vi ikke blot kan reparere på den eksisterende model. Vi er nødt til at tænke i en helt ny måde at løse de samlede sundhedsopgaver på.

Flyt behandling af kronikere til det nære

Det danske sundhedsvæsen bygger ideelt set på Leon-princippet. Det indebærer, at opgaverne skal udføres på det 'Laveste Effektive Omsorgsniveau'. Det er både ressourcemæssigt og kvalitetsmæssigt fornuftigt.

Sygehusene udgør det højest specialiserede niveau, hvor behandling, der fordrer specialviden, er samlet på et begrænset antal matrikler i landets regioner. Det nære sundhedsvæsen i form af almen praksis og landets kommuner udgør fundamentet for det specialiserede niveau.

Det nære sundhedsvæsen er kendetegnet ved, at opgaver løses enklere og mindre komplekst, tilbuddene er i geografisk nærhed af borgerens levede liv og har et mere helhedsorienteret syn på borgenes sygdom og øvrige livssituation.

Tiden er nu til, at regeringen skal afklare arbejdsfordelingen med afsæt i Leon-princippet. Jeg synes, at det en oplagt mulighed at flytte ansvaret for den løbende ambulatoriebehandling af de store kroniske sygdomme ud i det nære sundhedsvæsen.

En fordel for borgeren og statskassen

Nogle borgere har komplekse forløb, der fortsat kalder på sygehuskontrol. Men langt hovedparten er i velregulerede forløb, der ville kunne håndteres i samarbejde mellem kommune og almen praksis.

Opgaven vil komme tættere på borgerens levede liv. Hr. Hansen vil slippe for flere gange om året at skulle fragte sig mange kilometer ind på et centralt beliggende regionssygehus. I stedet kan han gå til kontrol tæt på egen bopæl. Det er respekt for borgerens tid.

En anden fordel er den økonomiske. Det er langt billigere, at løse opgaven på et lavere specialiseret niveau i almen praksis og i kommunerne.

Og så giver det tid og ressourcer til, at de specialiserede sygehuse kan koncentrere sig om de opgaver, der vitterligt kræver højt specialiseret viden.

Prioriter de faglige standarder

En forudsætning for at flere opgaver kan flyttes ud i det nære sundhedsvæsen er, at de rette tilbud, med det rette indhold, på rette det kvalitetsniveau er til stede i kommunerne.

Derfor bør reformarbejdet indeholde klare aftaler om de faglige standarder, som kommunerne skal leve op til. Det vil understøtte, at den faglige indsats løftes mere ensartet i landets kommuner.

Vi har allerede gode erfaringer med implementering af standarder for akuttilbuddene. En anden arbejdsdeling forudsætter selvfølgelig, at finansieringen følger opgaverne.

Det bliver ikke nødvendigvis samfundsmæssigt dyrere at flytte opgaven ud. Men det kræver en planlagt opgaveflytning, med klare rammer for hvad der skal flyttes, og hvad der er af krav til opgaveløsningen.

Fortsat fokus på forebyggelse

Den eksplosive stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme skyldes ikke blot stigende levealder. De kroniske sygdomme, der dominerer sygdomsbilledet, relaterer sig til usund livsstil.

Den seneste nationale sundhedsprofil viste tydeligt, at der fortsat er store udfordringer i forhold til de traditionelle Kram-faktorer. Derfor er det fortsat vigtigt at prioritere det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i kommunerne.

De seneste sundhedsprofiler har også vist en anden helt tydelig udviklingstendens. Danskerne har dårlig mental sundhed. Særligt blandt de unge kvinder nærmer mistrivslen sig epidemiske dimensioner, der potentielt kan få store konsekvenser på antallet af borgere med behandlingskrævende psykiske udfordringer.

{{toplink}}

Vi er som sundhedsvæsen og samfund nødt til at gøre noget for at bremse denne udvikling. Nu. Vi kan ikke lave tilbud til alle de borgere, der mistrives. Vi er nødt til at bremse udviklingen og helst vende den.

Forebyggelse må ikke nedprioriteres i et sundhedsvæsen, der er under pres. Forebyggelsen er en forudsætning for et fremtidigt bæredygtigt sundhedsvæsen.

debat@altinget.dk