3F og Lungeforeningen: Ny tobaksplan skal gøre alle ungdomsuddannelser røgfrie
DEBAT: Den nye nationale handleplan mod børn og unges rygning er politikernes mulighed for at kompensere for tidligere tiders utilstrækkelige indsats, skriver Tina Christensen og Anne Brandt.
Af Tina Christensen og Anne Brandt
Hhv. næstformand i 3F og direktør i Lungeforeningen
Hver dag lærer 40 nye børn og unge at ryge, og 13.600 årlige dødsfald kan relateres til rygning.
Det vidner om, at indsatsen frem til nu har været utilstrækkelig. Men nu er politikerne vågnet op til dåd, og tirsdag tredjebehandles en ny national handleplan mod børn og unges rygning i Folketinget.
Om end rygning ikke kommes til livs alene via en handleplan, må vigtigheden af denne ikke undervurderes.
Vi vil gerne slå et slag for et par af de lavthængende frugter, der ligger i handleplanen.
‘Friske Lunger i Arbejde’
Et tiltag, der bør vedtages i forbindelse med handleplanen, er, at alle ungdomsuddannelser bliver inddraget i den politiske vision om røgfri skoletid. I øjeblikket er det kun de gymnasiale uddannelser, der er omfattet, og hvor er logikken egentlig i det?
Igennem det seneste halvandet år har 3F og Lungeforeningen rullet projektet ’Friske Lunger i Arbejde’ ud over landets erhvervsskoler. I alt 39 skoler har deltaget, og det har været en enorm succes.
Vi har foretaget mere end 2.000 lungefunktionsmålinger, og et hav af elever har på en underholdende og inkluderende måde fået læring om deres egne lunger og dermed stiftet bekendtskab med farerne ved rygning og et usundt arbejdsmiljø, som projektet også omhandlede.
Vi oplevede et markant skift i erhvervsskolernes holdning til projektet, da den nye handleplan mod børn og unges rygning kom frem i december 2019.
Flere erhvervsskoler ville være med i projektet, og det var tydeligt, at mange skoler har viljen, men har brug for hjælp til at indføre røgfri skoletid, da de ikke ved, hvordan de skal angribe processen.
Hvis man ser på antallet af rygere på henholdsvis erhvervsskoler og på gymnasiale uddannelser, er der heller ikke meget fornuft i udelukkende at sætte ind på sidstnævnte.
På gymnasiale uddannelser er andelen af dagligrygere under 17 år 8,8 procent for piger og ti procent for drenge, mens det på erhvervsuddannelser er 34 procent for piger og 26 procent for drenge i samme aldersgruppe.
De unge skal aldrig starte
Et andet kneb, der har en påvist effekt, er at sætte cigaretpriserne op. På tværs af EU er cigaretpriserne steget til det tredobbelte i perioden fra 1998 til 2019, mens de i Danmark kun er steget med to tredjedele i samme periode.
For et år siden besluttede man heldigvis også i det danske folketing, at cigaretpriserne skulle stige gradvist, og den første stigning trådte i kraft i april i år. Godt, men ikke nok. Vi skal op på et niveau, der sikrer, at børn og unge aldrig får lyst til at starte.
Ifølge en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse[2] er højere tobakspriser den mest effektive måde at forebygge rygning, og det er samtidig det indsatsområde, vi har mest dokumentation for effekten af. Den ligger vist lige til højrebenet.
Tredjebehandlingen af handleplanen mod børn og unges rygning er på trapperne, så lad dette være en reminder til Folketingets politikere om, at det er nu, I har muligheden for at kompensere for tidligere tiders utilstrækkelige indsats.
Det er nu, I kan gøre en forskel for børn og unge. Det er nu, I kan nedbringe antallet af årlige dødsfald, der er forårsaget af rygning. Træf beslutningen!
Sundhedsaktører: Kronisk sygdom kræver ligeså målrettet indsats som coronapandemien
Psykiatere og psykologer: Økonomisk gevinst at investere i mennesker med psykiske lidelser
