Blodprop i hjernen skal udløse retskrav på rehabilitering
DEBAT: Politikerne bør sikre borgerne et egentligt retskrav på rehabilitering, skriver direktør i HjerneSagen, Lise Beha Erichsen.
Af Lise Beha Erichsen
Direktør i HjerneSagen – Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen
Apopleksi er en dyr sygdom for det danske samfund. De direkte omkostninger er anslået til 2,7 mia. kr. En del af forklaringen på den høje udgift er det lange rehabiliteringsforløb, som mange apopleksiramte skal igennem. Et rehabiliteringsforløb der skal sikre, at den ramte får den nødvendige genoptræning samt støtte til at leve livet på de nye præmisser.
Desværre er det HjerneSagens erfaring, at mange ramte ikke oplever, at de får et optimalt rehabiliteringstilbud – det til trods for de betydelige summer området koster. Mange oplever en ukoordineret overgang fra sygehus til kommune, manglende faglig viden i kommunerne om det komplekse hjerneskadeområde samt visitering til genoptræningstilbud, der ikke er indrettede til mennesker, der har haft en blodprop i hjernen.
HjerneSagen deltager i Sundhedsstyrelsens arbejde om et forløbsprogram for voksne med apopleksi. Her gøres der mange gode tanker om, hvordan indsatsen bedst organiseres. Målet er at sikre, at den ramte og de pårørende oplever sammenhæng mellem de enkelte elementer af forløbet.
Når forløbsprogrammet ligger klar, består den store og afgørende udfordring i at få det implementeret i de enkelte kommuner. Og her er der grund til bekymring. Ikke på grund af ond vilje, men bl.a. pga. af kommunernes generelt trængte økonomi. Samtidig virker det som om, at det politisk er blevet legitimt at gøre mennesker med handicap til syndebukke for kommunernes dårlige økonomi. Det er et fuldstændig uacceptabel skred, der er ved at ske i vores opfattelse af mennesker, der har brug for samfundets hjælp.
Et andet – og mere strukturelt - problem er de mange forskellige måder, kommunerne har organiseret sig på. Det er vigtigt, at strukturen er transparent og procedurerne i orden, således at en henvendelse fra den ramte, de pårørende og den udskrivende sygehusafdeling fx vedr. rehabilitering havner hos den rette afdeling. Som systemet er indrettet nu, er det ofte umuligt at finde ud af, hvor og til hvem man skal henvende sig. HjerneSagen får mange henvendelser fra ramte og pårørende, der føler, at de løber spidsrod mellem kommunens mange afdelinger. Kommunalreformens intention om én indgang til kommunen er en illusion. Bag den ene indgang befinder der sig et hav af døre, som man kan fare vild i.
For at sikre faglig høj viden, gennemsigtighed og koordination foreslår HjerneSagen, at alle kommuner indfører en koordinerende hjerneskadefunktion, der også indeholder en opsøgende funktion i forhold til den hjerneskaderamte borger. Målet skal være, at den ramte får den nødvendige relevante støtte og hjælp således, at der kan iværksættes relevante tiltag, der modsvarer den ramtes livssituation.
For at sikre optimale forhold er det HjerneSagens opfattelse, at politikerne nu må vedtage en lovgivning, der sikrer borgerne et egentligt retskrav på rehabilitering, for ellers nytter gode forløbsprogrammer og andre tiltag ikke.
Syge tabes igennem det økonomiske sikkerhedsnet
Forslag: Lad kommuner låne penge til forebyggelse
