Sundhedsminister var sammenflettet med industrien

DEBAT: At tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) nu er blevet direktør for Aleris Privathospitaler kunne være betaling for regeringens overbetaling af privathospitalerne, skriver sundhedsordførerne fra S og SF.

Af Sophie Hæstorp Andersen (S) og Jonas Dahl (SF)  
Sundhedsordførere

Tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) forlader dansk politik og bliver direktør for Aleris Privathospitaler. Privathospitaler, som under den borgerlige regering har nydt stor fremgang i patienterne grundet det udvidede frie sygehusvalg.

En politik, som Jakob Axel Nielsen som minister har forsvaret indædt. Ja, man må jo spørge sig selv, om den nye stilling er tilbagebetaling for de gyldne haner, som regeringen med Lene Espersens egne ord har åbnet for privathospitalerne.  

Rigsrevision påviste overbetaling
Godt nok var det ikke Jakob Axel Nielsen, der indførte et afregningssystem med privathospitalerne under det udvidede frie valg, der i Rigsrevisionens undersøgelse påviste, at der i årene 2002-2008 foregik en overbetaling af privathospitalerne. En overbetaling på omkring 25 procent pr. behandling eller med andre ord kostede den danske stat omkring 900 mio. kr.

Den ære har alene den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Men Jakob Axel Nielsen forsvarede indædt både behandlingsgarantien (det udvidede frie valg) efter bare en måned, og systemet med en fast takst pr. behandling fremfor løbende udbud som foreslået af oppositionen. 

Et takstsystem, der gjorde det ekstra lukrativt for privathospitaler at behandle særligt knæ, hofter og fedmeoperationer i så stort tal, at disse områder nu skal udsættes for en særlig granskning og udarbejdelse af kliniske retningslinier i Sundhedsstyrelsen.  

Sundhedsministeren må have danset tæt
Det nye karrierevalg for tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen mere end antyder derfor, at der i praksis må have været tæt sammenflettede interesser og kontakter med privathospitalerne i det ministerium for forebyggelse og sundhed, som han stod i spidsen for. 

Det må være op til den enkelte at drage konklusionerne, men for os at se har de sammenflettede interesser imellem de borgerlige sundhedsministre og privathospitaler altid været problematiske. Fordi den borgerlige regering ikke har varetaget fællesskabets og de danske skatteydernes interesser, men primært ført en politik der har været til gavn for de privathospitaler, som Jakob Axel Nielsen nu skal repræsentere. Ja, hvem sagde interessekonflikt?    

Det står lysende klart for os, at det kræver en ny regering, før man får en sundhedspolitik, der både kan balancere privathospitalernes interesser for at tjene penge og patienternes retmæssige krav på en hurtig behandling af høj kvalitet til en pris, der også muliggør, at der bliver råd til at forbedre indsatsen for øvrige patientgrupper i det danske sundhedsvæsen.

Forrige artikel Vælgerne fejlplacerer ansvaret for sygehusplacering Vælgerne fejlplacerer ansvaret for sygehusplacering Næste artikel Hvordan implementeres lån til forebyggelse? Hvordan implementeres lån til forebyggelse?
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.