Vi kan alle vinde med innovativ sundhedsteknologi
DEBAT: Hvis det offentlige sundhedsvæsen efterspørger den bedste sundhedsteknologi frem for den billigste, gavner det både patientbehandlingen, totaløkonomien på hospitalerne og danske vidensarbejdspladser, skriver Jens Kr. Gøtrik fra Medicoindustrien.
Af Jens. Kr. Gøtrik
Direktør i Medicoindustrien
De danske regioner gør en stor indsats for at understøtte forskning og innovation i sundhedsvæsenet med initiativer, der skal styrke samarbejdet mellem universiteter, hospitaler og industri. Initiativerne har et dobbelt formål. For det første at bidrage til den bedst mulige patientbehandling nu og i fremtiden, og for det andet at styrke rammevilkårene for skabelse af innovative danske arbejdspladser. Det er gode initiativer som Medicoindustrien støtter – også økonomisk.
Samtidig er der sat en udvikling i gang i regionerne og kommunerne, som risikerer at modvirke disse initiativer. Det drejer sig om indkøb af medicinsk udstyr. Her arbejdes med store tværkommunale, regionale og nationale udbud med stærkt fokus på priser, ofte uden overvejelser over, hvad produkternes kvalitet betyder for de samlede behandlingsomkostninger, miljøet og nye innovative produkters mulighed for at få fodfæste på markedet.
Blandt mange eksempler er f.eks. forbindinger, hvor der efterspørges beregninger over pris pr. kvadratcentimeter af produktet frem for funktionalitet. Der indkøbes lavpris operationskitler, som hæmmer kirurgernes bevægelsesfrihed og arbejdsfunktioner, og operationshandsker, som måske er billige på papiret, men som oftere går i stykker med konsekvenser for patientsikkerheden. Ældre, billigere katetertyper foretrækkes frem for moderne phthalatfrie katetre, osv.
De indkøbsstrukturer, der er under udvikling, har samtidig den uheldige virkning, at læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle bliver distanceret fra en løbende stillingtagen til og indflydelse på det udstyr, de anvender i det daglige arbejde. Indsatsen for at fremme innovation går tværtimod ud på at styrke de løbende relationer mellem forskere, sundhedsprofessionelle og industri – selvfølge inden for etisk forsvarlige rammer.
Industrien anerkender selvfølgelig, at de produkter der anvendes i sundhedsvæsenet skal udsættes for konkurrence, både på pris og kvalitet. Men branchens erfaring er, at den høje konkurrence, der allerede findes på området, sikrer, at det ikke er priserne på ny teknologi, der er med til at vælte sundhedsbudgetterne. Samme udvikling ses internationalt, og f.eks. viser en stor amerikansk undersøgelse, at udgifter til medicinsk udstyr udgør en mindre og en langsomt voksende andel af de samlede sundhedsudgifter. Undersøgelsen viser, at i USA er prisen på medicinsk udstyr kun steget med 1,1 pct. årligt fra 1989 til 2006, hvilket er mindre end inflationen og lavere end forbrugerprisindekset på 2,9 pct. og medicin-prisindekset på 4,9 pct. I samme periode er der sket markante fremskridt indenfor det medicinsk tekniske område - minimalinvasive operationer, telemedicin, implantater, mere præcise og skånsomme scannere, billedbehandling og en generel hurtigere og mere præcis diagnostik er blot nogle eksempler.
Det er derfor så meget desto mere bekymrende, at hele markedsstrukturen er under hastig omlægning som følge af en voksende centralisering og standardisering af indkøb, uden der tilsyneladende er taget stilling til, hvad det betyder for innovationsmiljøerne, produktudviklingen og dermed skabelsen af nye innovative danske arbejdspladser, som samfundet i så høj grad har brug for.
Vi kan alle vinde ved at satse mere på ny innovativ teknologi i sundhedsvæsenet – det styrker patientbehandlingen, det kan betale sig totaløkonomisk på hospitalerne, og det styrker de innovative danske virksomheder og dansk eksport.
Sundhed skal ud af reservaterne
Der er brug for politisk handlekraft
