Når spin afsporer sundhedsdebatten

DEBAT: Politisk motiverede dagsordner og overfladisk journalistik skader sundhedsdebatten, mener sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, der kommer med to eksempler.

Af Kjeld Møller Pedersen,
Professor, Syddansk Universitet

Sundhedsdebatten drejer sig om at forsøge at sætte dagsordenen for den offentlige diskussion af sundhedsvæsenets forhold.

Det involverer næsten altid medierne på én eller anden måde. 'Spin' er blevet en fællesbetegnelse for forsøgene på at sætte en bestemt dagsorden, at vinkle et budskab - og her er ingen bedre (eller ringere) end andre. Spin-fænomenet breder sig som en steppebrand - også i sundhedsvæsenet.

Problemet er, at 'sandheden' - eller i det mindste det faktuelle grundlag for debatten - bliver taberen. Borgerne efterlades i et vidensmæssigt tomrum - og det hele bliver holdninger, følelser og meninger.

Det kan den sundhedspolitiske debat ikke være tjent med. Et par eksempler viser det.

Afsporing 1: Sundhedsforsikringer
En række fagforeninger organiserede 23. februar en høring på Christiansborg under overskriften 'Stop sygehuskrisen'. Et spørgsmål i en opinionsundersøgelse udarbejdet til lejligheden fik stor omtale i landets største avis. Der var et spørgsmål om sundhedsforsikringer: 

"Det er i dag muligt at få skattefradrag for de arbejdsgiverbetalte forsikringer. Er du for eller imod, at arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer kan trækkes fra i skat?" 

Spørgsmålet er misvisende, ja faktisk forkert - og de sagesløse interviewede svarer på et forkert grundlag. 'Som man spørger, får man svar'. Den korte faktuelle version er, at ingen får fradrag, men modtageren skattebegunstiges, fordi frynsegodet ikke indkomst-beskattes. 

Arbejdsgiverens skatteforhold er, som de altid har været: Det er en driftsudgift på linje med udgifter til arbejdsmiljø, firmaidræt, løn, firmaudflugter osv.
Der er vel to syndere  og én taber:

Dels dem, der har udformet det fejlagtige spørgsmål og journalisten, der måske lidt for ukritisk viderebringer det. Dels offentligheden som er taberen, fordi historien er forkert. Det er klart, at undersøgelsen skulle indgå som argument for at afskaffe den skattemæssige særbehandling - noget jeg er enig i, men det skal ske på et faktuelt korrekt grundlag.

Afsporing 2: "Overbetalingen" af privathospitalerne
I forbindelse med Rigsrevisionens rapport om betaling af privathospitalerne blev jeg en tidlig aften ringet op af en tv-station, der ville have mig på live i den sene nyhedsudsendelse. 

Det kunne jeg ikke, men tilbød at e-maile et par kronikker, jeg havde skrevet om begrebet 'overbetaling', som jo desværre er den korte journalistiske og misvisende omtale af rapporten - uden at ordet iøvrigt på noget tidspunkt nævnes af Rigsrevisionen. 

Journalisten svarede, at det kunne hun jo ikke bruge på skærmen! Ikke noget med, at hun så kunne sætte sig ind i stoffet.

Nej, vinklingen var spin, fordi statsministeren måske kunne rammes ad denne vej. Skidt med substansen.  Så godt som ingen har i debatten om Rigsrevisionens rapport interesseret sig for, om det i faglig og faktuel henseende var en god rapport - det er er det ikke efter min mening, noget som jeg i øvrigt har vist i en kronik.

Forrige artikel Hvad vil du gøre for børnene, Hr. Høegh? Næste artikel Ukvalificerede udenlandske tandlæger er også et problem
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.