Danskerne: Sundhed er topprioritet

MENINGSMÅLING: Folkeskolen er udnævnt til en af efterårets store sællerter, men emnet er langt nede på vælgernes prioriteringsliste. Flest danskere peger derimod på sundhed.

Finanskrisen har flyttet emner som arbejdsløshed og økonomi længere op på vælgernes dagsorden, men de værdipolitiske emner er ikke blevet betydningsløse. Det er konklusionen på en ny meningsmåling, hvor vælgerne har udpeget de emner, der vil have størst betydning for deres stemmeafgivning ved folketingsvalget.

Præcis 50 procent af danskerne peger på sundhed som et af de tre vigtigste områder for stemmeafgivningen ved næste valg. På anden- og tredjepladsen kommer emnerne økonomisk politik med 45,9 procent og arbejdsløshed med 41,2 procent.

Resultaterne fremgår af en ny meningsmåling fra A&B Analyse udført for Altinget.dk. Svarpersonerne har haft mulighed for at krydse tre politiske temaer af blandt otte oplistede muligheder. 

Login