Minister skal sælge sygehusplan i hele landet

NYE SYGEHUSE: Jakob Axel Nielsen har taget hul på en danmarksturne for at forsvare regeringens sygehusplan.

Hvorfor skal vores sygehus lukkes? Hvor hurtigt kan vi komme på hospitalet med længere til sygehusene?

Disse og mange andre spørgsmål vil sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) formodentligt igen og igen blive stillet, når han i løbet af marts 10 gange stiller op til borgermøder i landets fem regioner.

Her skal han besvare spørgsmål og fortælle om, hvorfor regeringen i fremtiden ønsker færre, men større sygehuse. Ved alle møderne vil regionsformændene deltage og give Jakob Axel Nielsen med- eller modspil.

Ministerens tour-plan ser sådan ud:

3. marts 2009: Region Midtjylland

  • 16.00-17.30 Borgermøde med Bent Hansen - Holstebro - Hallen Mejdal
  • 20.00-21.30 Borgermøde med Bent Hansen - Århus - Århus Universitetshospital, Skejby

9. marts 2009: Region Syddanmark

  • 16.00-17.30 Borgermøde med Carl Holst - Svendborg - Hotel Svendborg
  • 20.00-21.30 Borgermøde med Carl Holst - Aabenraa - Folkehjem

16. marts 2009: Region Nordjylland

  • 16.30-18.00 Borgermøde med Ulla Astman - Aalborg - Medicinerhuset

20. marts 2009: Region Nordjylland

  • 15.30-17.00 Borgermøde med Ulla Astman - Hobro - Hobro Sygehus

23. marts 2009: Region Hovedstaden

  • 16.30-18.00 Borgermøde med Vibeke Storm Rasmussen - Hillerød - Hillerød Hospital.
  • 20.00-21.30 Borgermøde med Vibeke Storm Rasmussen - København - Bispebjerg Hospital.

30. marts 2009: Region Sjælland

  • 16.00-17.30 Borgermøde med Kristian Ebbensgaard - Slagelse - Selandia uddannelsescenter
  • 20.00-21.30 Borgermøde med Kristian Ebbensgaard - Køge - Køge Sygehus

Forrige artikel Hovedstaden sætter skub i fakturaforskning Næste artikel Sygeplejersker skal uddannes hjemmefra
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.