Omskæringens omkostninger

DEBAT: Ny tyrkisk bog giver grund til nye overvejelser om forbud mod omskæringer, skriver Nur Beier.

Af Nur Beier, Istanbul
Tidligere næstformand i Rådet for Etniske Minoriteter.

En ny tyrkisk bog, som kortlægger omskæringsfænomenet med erfaringer fra Tyrkiet og andre muslimske lande såvel som fra vestlige lande især USA og Canada indebærer, at vi må revidere flere af vores forklaringsmodeller i den senere tids livlige debat i Danmark, om omskæringen af drenge skal forbydes. Vi kan altså smide argumenterne, at omskæringen ikke er skadelig nok til at forårsage det offentliges indgriben og, at et forbud vil drive omskæringen fra hygiejniske omgivelser og hospitalslæger til et illegalt marked. Ligeså kan vi smide argumentet, at den danske side leger kulturpoliti eller principryttere.

Spørgsmålet om hygiejne
I den senere tid kunne man læse, at 12 af de 50 fattige drengebørn i byen Sakarya blev omskåret hos slagteren, fordi der ikke var nok senge til alle børnene i festsalen. Man kunne også læse, at 10 ud af de 200 fattige drengebørn i byen Manisa blev "eksemplarisk" omskåret under uhygiejniske forhold på et bord midt på grøntorvet, mens de andre i køen fulgte med, indtil det blev deres tur. Omskæringen er legal i Tyrkiet, men den bliver ikke mere hygiejnisk af den grund. At det er nemmere sagt end gjort, er hospitalserfaringerne i de vestlige lande især fra USA og Canada oplagte eksempler på.

I USA, hvor 56 % af amerikanske mænd omskæres ved hospitalslæger i hospitalernes hygiejniske omgivelser, registrerer man hvert år tusindvis af omskæringsskader. American Pediatrics Association fastslår, at omskæringen involverer høj risiko for infektion, blødning og dødsfald. Mere end halvdelen af de amerikanske mænd omskæres som spædbarn.

Prof. Cemil Topuzlu har allerede i 1934s Tyrkiet rettet kritik mod den fortyndede helbredspåstand: "Lad os formode, at omskæringen betyder hygiejne og beskytter mod nogle sygdomme. Vil det så retfærdiggøre, at man skærer en del af alle muslimske børns penis bare for at beskytte mod sygdomme, der dukker op hos én ud af hver tusind børn? Det er så grotesk som at fjerne alle børns blindtarme, fordi den kan briste. Men hvor stor er egentlig sandsynligheden?"

Den religiøse kontekst
I de ikke-vestlige lande med muslimsk og jødiske tradition henviser man til omskæringen som en trospraksis. I islam er det dog ikke helligbogen men myterne, der "påbyder" omskæringen. Faktisk er koranen den eneste hellige bog, der tror på menneskekroppens perfektion ved skabelsen. I An-Nisaa sura lyder det: Gud forbandede Satan; men han (Satan) sagde: Jeg vil vildlede en del af Dine tjenere, og jeg vil indgyde dem falske begær. Jeg vil beordre dem til at opsnitte kvægets ører og defigurere det smukke, Du har skabt. Den, der forsager Gud og tager Satan til ven, har visselig lidt et åbenlyst tab. (4:118-119) Det eneste, der kan siges at påbyde muslimerne til omskæring i koranen er, hvor der står: Sig: ´Gud taler sandt. Følg Abrahams tro. Han var en retfærdig mand og dyrkede ikke afguder´. (3:95) Profeten Abraham i jødisk tro kendes for at have udført sin egen omskæring på så sent en alder som 80-år.

Man kan undre sig, hvorfor Koranens og Hadithernes tavshed fortolkes som en accept og ikke som en afvisning af omskæringen. En betydelig del af forklaringen kunne findes i de mange industrier, der fik lov at vokse omkring den.

I den muslimske tradition forsynder underholdningsbranchen, idet der er tale om en fest ifm. omskærelsen. Dertil kommer kirve traditionen. Kirve er manden, som på overfladen holder barnet fast under omskæringen. Faren vælger sin søns kirve omhyggeligt og pragmatisk, fordi kirves primære funktion er i kraft af sin høj socioøkonomiske baggrund og magtnetværk at sætte faren i kontakt med politiske og bureaukratiske magtkredse. Kirve traditionen har ligesom omskæringen og omskæringsfesten ingen grundlag i troen.

Psykiske skader
Omskæringens mulige psykiske skader skyldes chok-trauma og smerte oplevelsen, barnet udsættes for ved indgrebet. Tyrkisk læge Gökce Cansever fortæller i sin artikel i British Journal of Medical Psychology om sin undersøgelse af omskæringens psykiske effekter på barnets selvopfattelse og følelsesverden. Hun har fulgt drenge før og efter omskæringen.

I Tyrkiet mener man, at man er omskæringsdygtig mellem 6-9 år. I USA og Canada omskærer man som spædbarn for at eliminere smerte og chok-trauma risikoen, også en begyndende trend i tyrkiske metropoler. Alligevel viser senere forskning, at babyers smertetærskel er langt lavere end større børns. Trods bedøvelsen viser babyer under og i de ca. 10 dage efter omskæringen smertesymptomer i form af hurtigt åndedræt, rødme og tung sved.

Umiddelbart mener man, at man eliminerer smerte/chock effekten ved at abonnere på lokal eller fuld bedøvelse, som man stadig gør hos hospitalslægerne i Tyrkiet. Omskæringsskaderne stiger ved brug af anæstesi. Iltmanglen og det lille barns hjerneceller i fuld væksttilstand er en farlig cocktail. Amerikanske læger tør ikke tage risikoen. Derfor omskæres 96 % i USA og Canada uden bedøvelse.

Fornyet debat
Der kan være svagheder i en sammenligning mellem USA, Tyrkiet og Danmark. Men for så vidt som kriteriet er det universelle menneskesyn og overtrædelsen af internationale konventioner, staterne forpligter sig til at følge, så giver sammenligningen faktisk en endnu bedre forståelse.

Danisk debat skyldes landets nye medborgergrupper med ikke-vestlig baggrund. Det gør det lettere at mislede den til en selvofferliggørelseskontekst. En bredere vinkel vil både gavne debatten og skabe det tiltrangte informationsflow, der vil fungere som en læreproces for forældrene.

Forrige artikel Mad og medicin skal adskilles Næste artikel Kommuner glemmer ældres tænder
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.