Skal vores børn også have gammelmandssukkersyge?
DEBAT: Børn og unges sundhedstilstand bekymrer, og derfor skal der målrettes forebyggelse mod netop denne gruppe, mener formanden for Forebyggelseskommissionen, Mette Wier.
Af Mette Wier
Formand for Forebyggelseskommissionen
Skal vores børn udvikle gammelmandssukkersyge allerede inden, de er gået ud af 9. klasse? Skal vi tillade, at mange børn og unge får det dårligt, fordi de udsættes for mobning i skolen? Og vil vi lukke øjnene for, at et tidligt og højt alkoholforbrug er forbundet med risiko for et markant højere forbrug og måske afhængighed som voksen?
Det er retoriske spørgsmål; for svaret giver jo sig selv!
Børn og unges sundhed bekymrer
Børn og unge i dagens Danmark trives for langt størstedelen rigtig godt. De er socialt velfungerende og trygge. Men når vi taler om forebyggelse er der alligevel særlig grund til at fokusere på børn og unges livsstil. Fordi det er i børne- og ungdomsårene de gode og dårlige sundhedsvaner grundlægges for resten af livet.
Der er træk ved danske børns sundhedsadfærd, som er bekymrende: Andelen af overvægtige og svært overvægtige børn er stigende. Børn får for meget sukker og for lidt frugt og grønt. Og danske unge har et højere alkoholforbrug og en tidligere alkoholdebut end unge i alle andre europæiske lande. Og vi kan se, at børn og unges risikoadfærd ikke er fordelt lige mellem sociale grupper. Der er faktisk en social slagside.
Børns sundhed skal vægtes højt
Derfor har Forebyggelseskommissionen - som blev nedsat i januar måned i år - allerede på sit andet møde behandlet spørgsmålet om børns sundhed. Kommissionen er nemlig ikke i tvivl om, at børns sundhed bør vægtes højt i det videre arbejde. Men problemet er, at vi reelt set ikke ved ret meget om, hvilke former for forebyggelse, der virker, og hvilke der har mindre god effekt.
Der er gennem årene afsat mange penge til forebyggelse af usund livsstil hos børn og unge i form af diverse puljeordninger, som kan søges af både private aktører og kommuner og regioner. Vi kan have en formodning om, at det, vi har sat i værk, hjælper - for det kan vi for eksempel se på rygeområdet. Men på grund af manglende monitorering og evaluering af de mange enkeltstående projekter ved vi reelt ikke, om vi har fået så meget ud af pengene, som vi kunne have fået ved at gøre tingene på en lidt anden måde.
Da forebyggelse med kommunalreformen er blevet en skal-opgave for kommunerne, er der god grund til at få undersøgt hele grundlaget for forebyggelsesindsatsen: Hvad virker og hvad virker ikke. Forebyggelseskommissionen vil i sit videre arbejde tage initiativ til at få afdækket området nøjere.
