Sundhedsministeren skal i samråd om private kræftoperationer

NYHED: Per Clausen (EL) indkalder nu sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i samråd i sundhedsudvalget, hvor kravene til kræftoperationer i det private skal diskuteres.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er kaldt i samråd i sundhedsudvalget på baggrund af et paragraf 20 spørgsmål fra den altid spørgelystne Per Clausen fra Enhedslisten.

Spørgsmålet er stillet på baggrund af en artikel fra Dagens Medicin, hvor tre fremtrædende kirurger kritiserer regeringens accept af kræftbehandlinger på private hospitaler og et tidligere samrådssvar, også ud fra et spørgmål af Per Clausen, om samme emne fra sundhedsministeren (se spørgsmål/svar nederst på siden).

Sundhedsministeren skal besvare nedenstående spørgsmål fra Per Clausen:

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor han ikke stiller de samme kvantitative og kvalitative krav til private hospitaler, som skal udføre kræftoperationer, som han stiller til offentlige hospitaler, som skal udføre de samme operationer.

Den endelige dato for samrådet er endnu ikke fastsat.

 

Login