Konflikten rammer spiseforstyrrede

DEBAT: Nødberedskabet i konflikten virker ikke over for spiseforstyrrede. Skal der ske dødsfald, før der sker indgreb, spørger formanden for de pårørende til spiseforstyrrede.

Af Erna Poulsen
Formand for PS LANDSFORENING, Pårørende til Spiseforstyrrede

Kære Anders Fogh Rasmussen og Jakob Axel Nielsen.
I melder ud, at I kan konstatere, at nødberedskabet i forbindelse med den nuværende konflikt virker. Så har I ikke undersøgt sagen godt nok. Eller er det fordi I og andre folkevalgte igen ikke prioriterer psykiske sygdomme på lige fod med de somatiske sygdomme?

Hvorfor forskel i konflikten
Det er rigtig godt, at f.eks. kræftpatienter fortsat får deres strålebehandlinger, selvom der er konflikt - deres behandling afbrydes ikke. Men spiseforstyrrede får ikke deres samtalebehandlinger og massive adfærdskorrigerende indsats, som er af afgørende betydning for at blive rask. Hvorfor vil I ikke respektere en psykisk sygdom og prioritere indsatsen herfor på lige fod med somatiske sygdomme?

Hvorfor er det, at nogen psykiatriske afdelinger kan prioritere, at deres sengeafdelinger generelt ikke skal være konfliktramt, mens andre som f.eks. Center for Spiseforstyrrelser i Århus, som endda har status som landsdelsfunktion, accepterer, at deres sengeafsnit skal være konfliktramt?

Åbne sår i psyken
Ingen nyopererede patienter sendes hjem med åbne sår - de bliver syet sammen først. Ingen med brækkede ben sendes hjem igen, indtil konflikten er overstået.

Hvorfor er det så ok, at piger med svær spiseforstyrrelse sendes hjem med åbne sår på psyken. Risikoen for tilbagefald er i forvejen meget stor, og risikoen forøges betragteligt ved en for tidlig hjemsendelse.

Følgevirkningen er, at forældre melder sig syge eller tager fri for at støtte op om den spiseforstyrrede. De bliver endnu mere ustabile på arbejdsmarkedet, og vores erfaring og undersøgelse viser, at rigtig mange mødre bliver afskediget, fordi de er for ustabile på grund af deres barns spiseforstyrrelse. Og op imod 60 pct. af mødrene ender med depression.

12 patienter i livsfare
I forvejen fungerer det akutte beredskab for spiseforstyrrelser ikke i fire ud af fem regioner (kun region Syddanmark har et tilfredsstillende beredskab som virker). Vores forening har kendskab til 12 livstruede patienter som står på venteliste til at komme til forsamtale og/eller i behandling - flere har fået besked af den specialiserede læge, at de kan gå ud og falde død om, hvornår det skal være. Og vi har naturligvis ikke kontakt til alle, der står på venteliste. Det er dybt forkasteligt, at en landsdelsfunktion, hvor patientgrundlaget er de alvorligste tilfælde, bliver ramt af denne konflikt.

Spiseforstyrredes ventetid på at komme i behandling bliver endnu længere på grund af konflikten.

Hvor mange af dem skal dø, før I vil gribe ind?

Forrige artikel Regionerne lever og er effektive Regionerne lever og er effektive Næste artikel Anders Samuelsen: Astmans skønmaleri
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.