Investering i fremtidens sundhedsvæsen
DEBAT: Regionerne er for utålmodige med at få fingrene i de 25 mia. kr. til nye sygehuse. Vi er allerede godt på vej, skriver sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i et debatindlæg.
I sidste uge deltog jeg for første gang i Danske Regioners generalforsamling. Jeg fik her anledning til at fortælle om mine visioner for, hvordan vi bedst kan sikre nye moderne sygehuse i fremtidens sundhedsvæsen.
Det skete ikke uden en vis murren i krogene og debat i medierne. Det er tydeligvis et område med mange interessenter og store ambitioner.
25 mia. kr. til nye sygehuse
Sagen er jo den, at vi i regeringen har afsat 25 mia. kr. til nye moderne sygehuse i forbindelse med kvalitetsreformen. Det beløb skal ses som en massiv saltvandsindsprøjtning til en ny moderne sygehusstruktur i regionerne. Herudover kommer også regionernes egne anlægsinvesteringer og indtjening fra salget af gamle sygehusbygninger.
Det er altså store beløb, der er tale om. Og så er det anlægsinvesteringer i nye sygehuse, som kommer til at præge vores sundhedsvæsen mange år ud i fremtiden.
Ved generalforsamlingen fremgik det meget klart, at regionerne er utålmodige efter at komme i gang. Faktisk havde regionerne nok helst set, at ekspertpanelet om sygehusinvesteringer bare lod milliarderne rulle, og i øvrigt lod regionerne være i fred. Det er selvfølgelig godt at se, hvordan der i alle regioner er stor foretagsomhed, når det kommer til at tegne stregerne for fremtidens sygehusstruktur.
Alligevel vil jeg gerne mane til besindighed og minde regionerne om, at det altså hele tiden har været aftalen, at fondens midler skal gå til de projekter, der tænker nyt, ansvarligt og sammenhængende. Og her synes jeg, at det må være statens rolle at se sygehusplanerne i helikopterperspektiv på tværs af regionsgrænser. Kun på den måde sikrer vi, at det store billede bliver helt rigtigt. Det er til gavn for både patienterne, for medarbejderne og for samfundsøkonomien.
Proces for udmøntning af kvalitetsfonden
Jeg lægger nu op til en proces, hvor ekspertpanelet først foretager en såkaldt screening af regionernes sygehusplaner. Det betyder ikke, at regeringen eller ekspertpanelet skal blåstemple regionernes sygehusplaner. De vedtages regionalt.
Men ekspertpanelet har fået til opgave at vurdere, om projekterne nu også lever op til de principper for god sygehusinvestering, som regeringen og regionerne gav hinanden håndslag på i forbindelse med økonomiaftalen for 2008.
Slutproduktet af det arbejde bliver en vurdering af, hvilke planer der er de mest perspektivrige, når vi kan realisere vores fælles ambitioner for den fremtidige sygehusstruktur. Efter regeringen har vurderet og forholdt sig til ekspertpanelets anbefalinger, vil der blive udmeldt en tilsagnsramme til hver region. Der bliver altså en sund kappestrid om at gøre det bedst - og i at tænke kvalitet, produktivitet og sammenhæng. Når tilsagnsrammen så kendes, bliver der en fase 2, hvor det vil dreje sig om vurderingen af de konkrete projekter i hver region.
Jeg mener, at denne model skaber sikkerhed for, at vi får mest muligt for pengene. Jeg vil også lægge op til, at udmøntningen af puljen deles op i et par runder. 25 mia. kr. er jo mange penge - og resultatet af investeringerne kommer til at præge vores sundhedsvæsen mange år ud i fremtiden. Derfor kan det være klogt at faseopdele udmøntningen, så vi sikrer, at alle projekter bliver tænkt med. På den måde er intet sygehus og ingen region dømt ude på forhånd.
Vi er godt på vej
Personligt ser jeg også utålmodigt frem til, at vi får kranerne i sving og begynder at lægge fundamentet for en ny moderne sygehusstruktur. For selvom vi er mange interessenter, har vi langtfra modstridende interesser. Vi arbejder jo alle for en øget kvalitet i behandlingen, et bedre og mere fleksibelt arbejdsmiljø for medarbejderne, og en øget produktivitet og økonomisk bæredygtighed.
Vi er godt på vej, og vi skal nok nå derhen. Men det bliver på et veloplyst beslutningsgrundlag, som vi alle kan være tjent med - også på den lange bane.
