Sundhedsstyrelsen bruger sine nye muskler

SUNDHEDSSTYRELSEN: Sygehusplaner, forebyggelse og nye vaccinationer diskuteres. Men ikke Sundhedsstyrelsens direktør. Der var ellers meget debat inden, da landets første ikke-læge blev direktør for Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen er forandret. Men det har ikke så meget at gøre med, at direktøren ikke længere er en læge. Det handler i stedet om, at sundhedsloven har givet styrelsen beføjelser til at bestemme langt mere.

"Der har løbende været en diskussion om Sundhedsstyrelsens nye muskler. Der har været en decentralisering af sundhedsvæsnet, hvor kommunerne har fået en større rolle, og samtidig har Sundhedsstyrelsen fået en større rolle, en centralisering. Der vil altid være en diskussion af, hvordan vil det nu bliver, når noget forandres," siger Jesper Fisker, der er øverste chef i landets højeste sundhedsmyndighed.

Ikke uddannet læge
Før Jesper Fisker blev udnævnt til direktør, var der en heftig debat, om hvem det skulle være, og om det kunne blive en person, som ikke var uddannet læge. Den diskussion er slut nu.

"Jeg er ikke opvokset i en sundhedstradition, selvom jeg har været sundhedsdirektør i Københavns Kommune. Så selvfølgelig har jeg da haft en helt anden baggrund, end hvis jeg havde været læge. Der er da helt sikkert nogle ting, som jeg ikke ved, og selvfølgelig er der nogle ting, som jeg skal gøre mere for at sætte mig ind i, end hvis jeg var uddannet læge og havde levet hele mit liv i sundhedsvæsnet."

Da Jesper Fisker trådte til, var noget af det første, han gjorde, at udnævne en sundhedsfaglig vicedirektør, som er læge. Det gjorde han af respekt for faget, og en anerkendelse af, at det faglige er ekstremt vigtigt. Men omvendt fremhæver han også, at en scient.pol. kan noget andet.

"Der er også nogle fordele ved, at jeg kommer udefra og har en anderledes tilgang til det. Hvis det, jeg kommer med, fungerer afsondret fra det, som huset ellers beskæftiger sig med, så fungerer det ikke. Men hvis det spiller sammen med den viden, der allerede er her, så føler jeg, at de to fagligheder kan udvikle hinanden, og det synes jeg, at de gør."

Mere magt
Det handler om, at Sundhedsstyrelsens rolle er blevet mere afgørende. Styrelsen har fået mere magt. Før handlede det om henstillinger, nu kan styrelsen på nogle områder bestemme, hvordan tingene skal være.

"Det er afgørende, at vi er ekstremt dygtige og at det, vi laver, er fagligt indiskutabelt. Sundhedsstyrelsen fungerer i en verden, hvor mange aktører også er vigtige. Vi skal ikke være i et elfenbenstårn, men fungere sammen med alle aktørerne, og dem er der blevet mange flere af. Det er vigtigt, at vi har en fagligt stærk rolle, men at vi fungerer i dialog med aktørerne," siger Jesper Fisker.

Han ser styrelsens arbejde som to ben. Det ene handler om, at styrelsen er landets øverste uafhængige sundhedsmyndighed. Hvor de har kompetence til at bestemme, hvordan tingene skal være. Det gælder blandt andet specialeplanlægning. Det andet ben handler om at være en del af Sundhedsministeriet, hvor de skal vejlede og rådgive ministeren i forskellige sager.

"Specialeplanlægningen processen anerkender, at vi har fået en stærkere rolle. Tidligere lavede vi vejledninger, og der var ingen sanktionsmuligheder. Nu skal vi bestemme, hvilke sygehuse hvilke behandlinger skal foregå på. Nu er vi ved at finde ud af, hvordan det skal være," siger Jesper Fisker.

Dialogen er vigtig
Men han understreger, at det er en proces, hvor det er vigtigt med dialog. Netop dialog kendetegner hele hans ledelsesstil. En medarbejder beskriver ham som en åben, uformel chef, der lægger stor vægt på dialog.

"Man kan mærke, at der er en anden tankegang om det at samarbejde. Vi er langt mere bevidste om at kommunikere med hinanden og ud af huset. Det har Jesper haft meget fokus på, og det har forplantet sig til hele organisationen," siger Marit Karina Buccarella, der er chefkonsulent ved Uddannelse og Autorisation.

Hun fremhæver, at han har mange styrker, når det handler om ledelse. Han har den politiske fingerspidsfornemmelse, som er nødvendig for en organisation som Sundhedsstyrelsen, og samtidig er der ingen tvivl om, at han trækker på den sundhedsfaglige ekspertise, når det er nødvendigt.

Hellere ikke Lone de Neergaard, der er chef for Enheden for Planlægning, er i tvivl om, hvem det er, der sidder for bordenden.

"Han er en fantastisk god leder, og det er imponerende, hvor hurtigt han har kunnet sætte sig ind i detaljerne i sundhedsvæsnet. Sundhedsloven gør, at styrelsen arbejder på en helt anden måde, og det er så sket samtidig med, at Jesper Fisker er blevet direktør. Styrelsen er blevet stærkere, det er der flere grunde til, men Jesper Fisker har også været med til at løfte det," siger hun.

"Det har været fantastisk spændende. Det er et privilegium at have det her job. Men der er da også ting, hvor jeg tænker, kan det være rigtigt, at vi gør sådan her. På en enkelt afdeling kan der eksempelvis være den mest avanceret form for operationsteknologi, og samme sted så fungerer den mest elementære kontor-it ikke. Eller vi opererer folk for kræft, og så kan vi ikke få patienten sendt videre til efterbehandling. Der har pakkeforløbene virkelig været en gave, som har fået tingene til at fungere langt bedre."

Personligt er Jesper Fisker glad for at sidde for bordenden, når alt arbejdet pågår. Han opfatter det som et stort privilegium, at han har fået lov til at være chef for så fagligt dygtig en organisation.

Forrige artikel Kommunerne er nået langt Næste artikel Invitation: Ting-Prisen 2008 til Morten Østergaard Invitation: Ting-Prisen 2008 til Morten Østergaard
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.