"Irriterende at være tungen på vægtskålen"

INTERVIEW: Rollen som den afgørende stemme er ambivalent, siger Dansk Folkepartis nye sundhedsordfører, Liselott Blixt, der ser ligheder mellem sig selv og Pia Kjærsgaard.

Liselott Blixt var nærmest ikke sat i stolen som Dansk Folkepartis nye sundhedsordfører, før hun blev hvirvlet rundt mediestormen. I et debatindlæg på Altinget.dk slog hun fast, at tilsætningsstoffer i tobak skal forbydes. Og det var stik modsat, hvad partiet før valget mente.

Det blev starten på en ny rolle på Christiansborg som den afgørende stemme i sundhedsspørgsmål. Og den rolle skal hun vende sig til, kan hun mærke.

"Det er irriterende hele tiden at skulle tænke på, om man skal agere efter sin politiske overbevisning, eller man skal gøre det for at holde sammen på samarbejdet. Det er også ambivalent, for jeg ved, at jeg kan få nogle ting igennem, fordi jeg netop er tungen på vægtskålen," siger Liselott Blixt.

Login