Hjertepakker klar til januar

NYHED: Sundhedsstyrelsen regner med at have det første udkast til hjertepakkerne klar allerede i januar. Hjerteforeningen glæder sig.

De hundredtusindvis af danske hjertepatienter kan fra næste år se frem til at få skræddersyede pakkeforløb, som også kræftområdet har indført.

Med ventelister på op til næsten et halvt år for både forundersøgelse og operation til hjertepatienter, er der slået alarm fra især Hjerteforeningens side. Det har blandt andet fået regeringen til at skrive området ind i regeringsgrundlaget som et særligt fokusområde, og derfor skal der sættes fart under planerne, siger Jesper Fisker, direktør for Sundhedsstyrelsen.

"Vi har en situation lige nu, der gør, at vi skal sætte et øget fokus på hjerteområdet. Og vi laver pakkerne for at intensivere indsatsten på hjerteområdet ved blandt andet at bruge nogle af de erfaringer, vi har gjort på kræftområdet med forløbspakker," siger Jesper Fisker.

Login