Sygehusenes lokale forankring skal bevares

- Der er ingen tvivl om, at amterne har en klar mission; de små lokale sygehuse skal nedlægges og bane vej for større centraliserede enheder, de såkaldte mega-hospitaler. Det vil samtidig sige, at enhver konklusion af en undersøgelse er givet på forhånd. Men centralisering af ekspertise og geografisk spredning af tryghed til den enkelte borger kan udmærket gå hånd i hånd og behøver ikke at udelukke hinanden. Det er blot et spørgsmål om politisk vilje.

Således kommenterer Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Dansk Folkepartis Birthe Skaarup, et forslag fra amternes sundhedsformand, Bent Hansen (S), som mener at tiden er inde til at nedlægge halvdelen af landets sygehuse. Birthe Skaarup vil i stedet nedlægge amterne og bevare kvaliteten på de lokale sygehuse.

- Det er en hjertesag for Dansk Folkeparti, at de små sygehuse bliver sat i stand til at opretholde de mest almindelige servicefunktioner for befolkningen. Det vil sige, at borgerne skal kunne leve i forvisning om, at der på det lokale sygehus findes et akut beredskab, en fødeafdeling og andre vigtige funktioner, og at kvaliteten er optimal, siger Birthe Skaarup og fortsætter:

Login