Meddelelser om sundhed fra partierne

SundhedsTinget samler her partiernes seneste pressemeddelelse om sundhed. Denne gang fem nye meddelelser siden sidst.

S: Ventetid på sygehuspenge koster arbejdspladser
Amterne er nødt til at opsige folk, hvis de først får flere penge til maj. Det er ifølge Bent Hansen (S), amtsborgmester i Viborg og formand for Amtrådsforeningens sundhedsudvalg, konsekvensen af VK-regeringens nølen med at give flere penge til sygehusene indtil maj.
Læs meddelelsen

K: Fornuftige tanker om fremtidens sundhedsvæsen
Alle danskere skal sikres de bedste muligheder for den rette behandling til tiden. Netop derfor er Det Konservative Folkeparti positivt indstillet over for at bryde med den struktur, sundhedsvæsenet har i dag og se på, hvordan vi kan gøre det bedre og mere effektivt. I den proces bør intet på forhånd være fredet ? hverken stort eller småt. Det siger den konservative sundhedsordfører, Else Theill Sørensen.
Læs meddelelsen

DF: Sygehusenes lokale forankring skal bevares
Der er ingen tvivl om, at amterne har en klar mission; de små lokale sygehuse skal nedlægges og bane vej for større centraliserede enheder, de såkaldte mega-hospitaler. Det vil samtidig sige, at enhver konklusion af en undersøgelse er givet på forhånd. Men centralisering af ekspertise og geografisk spredning af tryghed til den enkelte borger kan udmærket gå hånd i hånd og behøver ikke at udelukke hinanden. Det er blot et spørgsmål om politisk vilje.
Læs meddelelsen

Login