Sygehuse skal have flere penge nu

En ny opgørelse fra Amtsrådsforeningen viser, at flere amter har problemer med likviditeten og dermed ringe mulighed for at "lægge penge ud", indtil regeringen i maj bevilliger flere penge. Værst ser det ud i Vestsjællands Amt. Likviditetsproblemerne hænger bl.a. sammen med at udgifterne til medicin er steget.

Ifølge Bent Hansen (S), amtsborgmester i Viborg og formand for Amtrådsforeningens sundhedsudvalg, betyder VK-regeringens nølen, at ventetiderne vil stige.

- Kommer der ikke flere penge nu, så vil ventetiderne stige de kommende måneder. Ventetiderne i amterne vil udvikle sig forskelligt fra amt til amt. Det vil være amter, som tager chancen og tror, at de senere får penge, men andre amter vil ikke have råd, og her vil ventetiderne stige, siger Bent Hansen.

Login