Professor: Uddannelsen af ledere i sundhedsvæsenet er på afveje
DEBAT: Sundhedsvæsenets ledere står med uddannelsesproblemer, der undergraver fagligheden på både universiteterne og hospitalerne, skriver AAU’s professor Lars Holger Ehlers. Der er brug for mere samarbejde, og en fælles plan ville gøre underværker, mener han.
Af Lars Holger Ehlers
Professor ved Aalborg Universitet, Danish Center for Healthcare Improvements
Det danske sundhedsvæsen bruger i disse år et trecifret millionbeløb på efteruddannelse af læger og sygeplejersker på landets sygehuse i metoder til kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Dette kan umiddelbart lyde som en god ide, men set fra et universitetssynspunkt er det dybt problematisk.
Undervisningen leveres nemlig af udenlandske konsulentfirmaer.
På det nyligt afholdte 25. årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet (DSKS) bekendtgjorde repræsentanter fra Region Syddanmark, at man har indgået en aftale med det amerikanske private selskab Virginia Mason Institute om efteruddannelse af alle ledere på alle regionens sygehuse.
I samme seance reklamerede ledelsen i Region Nordjylland for det amerikanske firma Institute for Healthcare Imrovement (IHI)’s efteruddannelsesprogrammer på Internettet.
Disse to eksempler er langt fra enestående.
De øvrige regioner gør også brug af udenlandske konsulenter til opgradering af klinisk personale. Og organisationer som for eksempel Dansk Selskab for Patientsikkerhed bruger ligeledes millioner af kroner (læs dollars) på uddannelsesprogrammer for læger og sygeplejersker leveret med bidrag fra IHI.
Det skal bemærkes, at disse udenlandske konsulentfirmaer faktisk ikke er universitetsbaserede, selvom de kalder deres metoder for science og sig selv for institutter.
Danske universiteter må komme ind i kampen
Man får lyst til at spørge sig selv, hvad der er i vejen med de danske universiteter? Hvorfor skal danske universiteter ikke levere denne undervisning? Ville dansk forskning i kvalitet og patientsikkerhed ikke også blive bedre af, at danske universiteter var en større del af udviklingen herhjemme?
Der er tre mulige problemer herhjemme: Enten er de danske universiteter bagud af dansen og burde blive bedre, eller også er regionernes ledelser blevet narret og burde blive bedre, eller også snakker man ikke godt nok sammen.
I alle tilfælde er der grund til, at sygehusvæsenets ledere og universitetets ledere burde sætte sig sammen hurtigst muligt og finde en fremtidssikret løsning.
Flere ledere i det danske sundhedsvæsen har været fremme i pressen med ønsker om, at universiteterne burde ændre curriculum for lægeuddannelsen. Der mangler fokus på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed og metoder hertil.
Problemet er vanskeligt da curriculum i forvejen er overfyldt. Hvis noget nyt skal ind, skal noget andet ud.
Der mangler svar
Flere forskere fra de danske universiteter har været fremme med kritik af regionernes brug af management-modeller hentet ind via amerikanske konsulenter.
Der mangler fokus på langsigtet implementering af god ledelse i stedet for quick fix-løsninger, som ikke holder i længden.
Problemet her er ikke bare lægeuddannelsen, men også de danske lederuddannelser, som traditionelt styres fra samfundsvidenskabernes side. Er uddannelserne up to date med hensyn til regionernes behov?
Universitetet er i disse år under økonomisk pres ligesom sygehusvæsenet. Hvorfor ikke lægge en langsigtet plan på dette område i fællesskab, så strømmen af knappe ressourcer ud af landet kan bremses på sigt?
Burde universiteterne ikke tvinges til at forny sig? Burde regionerne ikke tvinges til at betale universitetsfolk for også at sidde med ved pulten, når udenlandske guruer købes ind til lære fra sig? Og burde regeringen ikke nedsætte et udvalg med deltagelse af alle parter og med mulig undtagelse af udenlandske konsulenter, der kan sikre en fælles løsning?
IGL: Velkommen til Thomas Senderovitz
Ergoterapeutforeningen: Vi skal sikre hverdagen
