FOA: Ulighed i sundhed kan knække Danmark
STAFET: Skal vi uligheden i sundhedsvæsenet til livs, må vi ty til andre tiltag, end vi gør i øjeblikket, skriver FOA's Karen Stæhr. Vejen frem er ikke at mindske uligheden for de bedst uddannede, men derimod at sikre, at de kortest uddannede har samme gode muligheder.
Af Karen Stæhr
Formand for FOA's social- og sundhedssektor
Kære Sophie
Din statsminister har netop åbnet Folketinget med en tale om, at vi skal sikre et Danmark, der hænger sammen.
Men i forhold til sundhedssystemet har vi på nogle områder desværre ikke et Danmark, der hænger sammen.
Uligheden i danskernes sundhed er nemlig større i dag, end den har været i mange år. Så der skal seriøse forslag på bordet, hvis ikke uligheden skal ødelægge et sammenhængende Danmark.
Forslag rykker ikke ved grundlæggende ulighed
En af jeres ideer er, at I vil genindføre retten til at blive behandlet på et privat behandlingssted, hvis ventetiden på de offentlige sygehuse overstiger 30 dage.
Argumentet er, at det vil mindske uligheden, da det ikke kun er dem med private sundhedsforsikringer, der kan vælge en privat løsning.
Og ved man ikke bedre, kunne man fristes til at give jer ret.
Problemet er imidlertid, at forslaget ikke rykker ret meget ved den helt grundlæggende ulighed, der er i sundheden.
For de private klinikker og hospitaler behandler meget sjældent de store sygdomme, som er de væsentligste årsager til uligheden. En ulighed, der betyder, at mænd med lang uddannelse lever cirka ti år længere end mænd med kort eller ingen uddannelse. Og at langt-uddannede kvinder lever seks år længere end ufaglærte kvinder.
Sammenhæng mellem uddannelse og sygdom
På de private klinikker kan vi få ordnet vores dårlige knæ og få lavet en grå stær-operation, hvilket er rart, hvis det er her, ens problem er. Men rigtigt mange ufaglærte eller kort-uddannede har sygdomme af en helt anden karakter.
De store folkesygdomme som KOL, diabetes, depression, demens, slidgigt og en række kræftsygdomme rammer nemlig skævt. Her er der en direkte sammenhæng mellem ens uddannelse og de sygdomme, man bliver ramt af.
Og bliver man som kortuddannet ramt, rammes man hårdere, end hvis man havde en længere uddannelse.
De kortuddannede bliver nemlig oftere indlagt, de mister flere arbejdsdage og har større risiko for at dø af sygdommene end de højtuddannede med samme sygdom.
Der skal andre tiltag til
Et forslag om mere privat behandling kan derfor kun sikre mere lighed i sundhed, hvis de private klinikker kan behandle alle de samme sygdomme, som de offentlige hospitaler kan.
Og det er ikke det billede, vi ser. Der er for eksempel ikke mange ældre medicinske patienter på gangene på de private hospitaler.
Skal vi uligheden i sundhed til livs i Danmark, er det helt anderledes tiltag, der skal til.
Vi bliver nødt til at acceptere, at alle borgere skal behandles forskelligt. Det er ikke den samme indsats, der skal gøres for at forebygge slidgigt hos rengøringsassistenten og hos juristen.
Forebyggelse i fokus
Forebyggelsen skal i fokus, og vi skal gøre op med tankegangen om kun at måle på antallet af behandlinger på hospitalerne.
Vi skal også måle på pleje, på det gode patientforløb og på undgåede behandlinger.
Vejen frem for at mindske uligheden i sundhed er naturligvis ikke at bremse de bedst uddannedes muligheder for at leve sundt. I stedet skal vi sikre, at de kortest uddannede har lige så gode muligheder for at gøre det samme.
FOA vil gerne give stafetten om gode råd til sundheds- og ældreministeren videre til formand for PsykiatriNetværket Mogens Seider.
Forening: Allergi-ignorance koster os kassen
AbbVie: Underminerer regionerne RADS' succes?
