FaKD: Diætister kan optimere behandlingen
DEBAT: Skal forbruget af ernæringspræparater reduceres, må der tænkes i alternativer, mener Kliniske Diætisters Mette Pedersen. Ved at inddrage diætister i behandlingen kan patienters proteinindtagelse optimeres - og det er til gavn for både patient og samfund.
Af Mette Pedersen
Formand for Foreningen af Kliniske Diætister
Regionerne har tilsyneladende ikke overholdt det budgetterede beløb for medicin, nybyggerier og brugen af ernæringspræparater.
Men flere bliver kroniske syge, overvægtige bliver ramt af komplikationer, og vi ser komplicerede indlæggelser på hospitaler.
Formentlig forstærket af underernæringsproblematikken.
Effekten er endnu ikke målt
Nu ser vi, at forbruget på ernæringsdrikke er steget voldsomt. Og så skal forbruget sættes ned.
Men er det et tegn på, at vi har fået øjnene op for behovet? At ernæringsscreening har vist sig, at gøre det mere synligt at finde risikopatienterne?
Hvad betyder det øgede forbrug af ernæringspræparater? At vi er ved at gøre noget ved problemet?
Så er det måske ikke hensigtsmæssigt, at regionerne pålægges at skrue ned for anvendelsen af disse produkter.
Effekten af indsatsen har ingen nået at måle på.
Der må være et alternativ
Hvis forbruges skal sættes ned, eller tilskud til produkterne fjernes, så skal der i hvert fald sættes en anden indsats i gang.
Vi foreslår:
Kunne der fokuseres mere på, at patienterne i ernæringsmæssig risiko under indlæggelsen bliver tilset af specialister som kliniske diætister for at optimere proteinindtagelsen?
Ny forskning viser, at proteinindtagelsen kan øges fra 30% til 90% ved hjælp af, at diætister tilbyder særlig velsmagende beriget kost til de indlagte.
Ny forskning viser også, at tværfaglige indsatser med sygeplejersker, fysioterapeuter og diætister til patienter efter udskrivelsen optimerer deres funktion.
Om dette kræver ekstra brug af ernæringsdrikke eller blot ekstra kompetent vejledning, kan være svært at beregne på.
I det hele taget er det en nærmest umulig opgave at få økonomer til at se kroner og øre-besparelser i noget som helst, der vedrører ernæring.
Men det er vel etisk forsvarligt, at vi sikrer patienterne minimale bivirkning både under og efter deres hospitalsophold.
Anvend faggrupperne
Mon tiden med super-sygehuse og super-medicin kunne opfordre sundhedsvæsenet til at anvende de faggrupper, der er uddannet til at løse ernæringsproblemerne?
Flere og flere bliver uddannet til klinisk diætist, mens stillingerne reduceres.
Hvad er meningen med det?
Ansættelse af for eksempel diætister er særligt forskellig rent geografisk, både i kommuner og i regioner.
Ernæringsindsatser omhandler mange områder. Både mad, ernæringsdrikke, måltider, servering, mundpleje, smertebehandling, psykologi og sidst, men slet ikke mindst: biokemi.
Det omhandler ikke bare at formidle et budskab om at indtage ernæringsdrikke eller andre høj protein-produkter.
Diætbehandling kan differentieres i flere niveauer, men er ofte højt specialiseret.
Hvis den rette faggruppe anvendes, vil fremtidens indlagte patienter og kronikere få en optimeret behandling. Til gavn for patienten og for samfundet.
RADS: Gigtforeningen skaber unødig usikkerhed
Hjerteforeningen: Finansloven symptombehandler
