Virksomhederne tager gerne imod de svagere ledige
DEBAT: På to år er der sket en fordobling af kontanthjælpsmodtagere i virksomhedsrettet aktivering. Nu er det afgørende, at regeringen ikke fjerner incitamentet for den afgørende indsats, mener direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
Af Henrik Bach Mortensen,
direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
Øget brug af virksomhedsrettet aktivering har på to år givet svagere kontanthjælpsmodtagere mulighed for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Siden efteråret 2009 er der sket en fordobling af den virksomhedsrettede aktivering for kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2.
Den positive udvikling er udtryk for fremgang for en målrettet beskæftigelsesindsats, der skal knytte de svagere ledige tættere til job og dermed tage første skridt mod, at de kan komme videre enten i uddannelse eller beskæftigelse. Derfor er det afgørende, at S-R-SF-regeringen fortsætter af dette spor, så kommunerne bibeholder incitamenterne til at gennemføre en virksomhedsrettet indsats over for de svagere kontanthjælpsmodtagere.
Udviklingen viser, at de danske virksomheder gerne tager aktiv del i at give de svagere kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 tilknytning til arbejdspladserne. De ledige er især kommet i virksomhedspraktik, mens løntilskud er benyttet i mindre grad. Udover at der er sket en fordobling fra godt 6.000 i løbet af 3. kvartal 2009 til over 14.000 i samme kvartal i år, er andelen samtidig steget. Således er det i dag mere end hver femte kontanthjælpsmodtager i match 2, der kommer i virksomhedsrettet aktivering i løbet af et kvartal, hvor det for to år siden kun var hver tiende. Tal, der med al tydelighed viser, at virksomhederne er villige til at deltage i udslusningsindsatsen fra forsørgelse og hjælpe de ledige videre mod uddannelse eller beskæftigelse.
Opsøgende indsats på jobcentrene
Men det forudsætter, at jobcentrene laver en opsøgende indsats for at få systematiseret samarbejdet med virksomhederne. Det er kommunernes ansvar at varetage beskæftigelsesindsatsen, og der er stor forskel på, hvordan kommunerne løser opgaven. Flere kan blive selvforsøgende, end tilfældet er i dag, og derfor skal kommunerne blive bedre til at lære af hinanden. Hensynet til den ledige må ikke være bestemt af kommunegrænsen, og det kræver, at alle jobcentre gør en opsøgende indsats for at finde pladser. Samtidig skal jobcenteret aftale med hver enkelt virksomhed, hvordan jobcenteret understøtter praktikforløbet.
Kommunerne har siden årsskiftet haft økonomiske incitamenter til særligt at anvende den virksomhedsrettede aktivering. Derfor bliver det interessant, om kommunerne kan holde det nuværende niveau, hvis regeringen gør alvor af at ændre refusionssatserne. Et praktikforløb på en virksomhed er for mange af de svagere kontanthjælpsmodtagere et væsentlig element i udslusningsforløbet, hvor de ledige får kontakt med virksomhederne, gør sig erfaringer og oplever dagligdagen på en arbejdsplads.
En afgørende håndsrækning
Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 er ledige med andre problemer ud over ledighed, og som ikke umiddelbart forventes at kunne varetage et job inden for tre måneder. Derfor er det vigtigt, at kontanthjælpsmodtagerne kan få et indblik i hverdagen på en arbejdsplads. Derigennem kan de få inspiration til at begynde en uddannelse eller komme i beskæftigelse, samtidig med at de, som led i en helhedsindsats, hjælpes med eventuelle andre problemer.
Kommunerne skal derfor fortsat prioritere den virksomhedsrettede indsats over for de svagere kontanthjælpsmodtagere. Og regeringen bør sikre, at incitamenterne ikke svækkes. Den virksomhedsrettede indsats giver en afgørende håndsrækning, som både hjælper de svagere kontanthjælpsmodtagere tættere på job og samtidig udgør en konkret vej for kommunerne til at målrette indsatsen. Derfor må regeringen være opmærksom på ikke at gennemføre tiltag, der sætter en kæp i hjulet på de gode udviklingstakter.
Flere rettigheder - til flere børn og unge
Uddannelse af alkohol-behandlere i fare
