Specialindsatser skal være lettilgængelige
DEBAT: Specialiseret viden skal udnyttes der, hvor det gør mest nytte og er lettest tilgængelig. Derfor er det naturligt, at kommunerne er ansvarlige for den samlede specialindsats, mener Ole Pass, landsformand for Socialchefforeningen.
Af Ole Pass
Landsformand for Socialchefforeningen og socialdirektør i Rødovre Kommune
Omsider foreligger den længe ventede evaluering af opgave- og strukturreformen.
Længe ventet, fordi en så langvarig evalueringsproces i sig selv har været et forsinkende element i forhold til en række nødvendige aktiviteter.
Hertil kommer, at der på trods af og i strid med klare udmeldinger fra ledende ministre, blandt kritikere af reformen i forløbet er vejret morgenluft om muligheden for store og gennemgribende forandringer.
Det er på den baggrund yderst tilfredsstillende, at evalueringen nu er afsluttet, men frem for alt, at den meget klart konstaterer, at idégrundlaget for reformen har vist sin bæredygtighed, herunder den entydige placering af ansvaret i kommunerne for løsning af de sociale opgaver.
Det er i den forbindelse særligt glædeligt, at evalueringen er gennemført og initieret af partier, der i sin tid stillede spørgsmålstegn ved reformens berettigelse.
Jeg håber derfor, at der fremover er en højere grad af politisk konsensus, som er en vigtig forudsætning for udvikling af en bedre og mere koordineret indsats for netop folk med særlige behov.
Nyspecialisering
Der foregår selvsagt også uden for den mere officielle evalueringsproces en løbende, intern vurdering af, om vores indsats er god nok. Det foregår i en god dialog mellem ledere, fagfolk, de faglige organisationer og ikke mindst brugerne gennem lokale handicapråd med videre.
En vigtig erkendelse har været, at eksempelvis specialisering ikke er et så entydigt begreb, som man kunne få indtryk af, når man følger den offentlige debat.
Vi har med de øvrige kommunale chefforeninger lanceret begrebet ”nyspecialisering”, der i korthed går ud på at udnytte specialiseret viden og færdigheder, der hvor de gør mest gavn og er lettest tilgængelige - gerne i sammenhæng med tilbud i lokalsamfundet.
Specialisering kan som nævnt være udtryk for behov for viden på et højt niveau, men kan også være udtryk for stor kompleksitet i opgaveløsningen. Eksempelvis for borgere med mange forskelligartede problemstillinger, hvor omfanget og den samtidige tilstedeværelse er et af hovedproblemerne.
Der er brug for begge former for specialindsats, hvad blandt andet analyserne på senhjerneskadeområdet har dokumenteret. Der er altså ikke tale om et enten-eller, men et både-og med den enkelte borger i centrum og derfor med kommunen som den naturligt ansvarlige for den samlede indsats. Den opgave tager vi gerne på os.
Det forudsætter imidlertid en nedbrydning af de faglige og organisatoriske siloer, som vi har bygget vores samfund op på. Jeg vil foreslå, at vi laver en partnerskabsaftale, hvor regering og Folketing starter nedrivningen ovenfra, og hvor kommunerne starter nedefra. Så skal vi nok nå borgerne i en fart!
LA: Vi må ikke glemme omsorgspersonalet
