Urealistisk at uddanne sig uden tag over hovedet

Af Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

Er det mon lettest at finde overskud og motivation til at påbegynde en uddannelse, når man har et sted at bo, en seng at sove i og spiser ordentligt – eller hvis man står på gaden, må bruge timevis hver dag på at finde ly for natten, og det kniber med råd til mad?

Fordi svaret er så indlysende, er det mig en gåde, at regeringens kontanthjælpsreform med den nye uddannelseshjælp trådte i kraft 1. januar, uden at selvsamme politikere har sikret billige boliger og/eller bolighjælp til de forventede 17.500 unge under 30 år, der efter de nye regler skal leve af 5.753 kroner før skat. For hvis ikke disse unge får ekstra støtte og tag over hovedet, bliver uddannelseshjælpen til en uddannelsesforhindring.

Færre og færre billige boliger
Rådet for Socialt Udsatte er blot én stemme i et større kor, der udtrykker stor bekymring for konsekvenserne af kontanthjælpsreformen. Eksempelvis siger Ole Pass, formand for Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer, i årsberetningen for 2013, at ”vi i kombination af lavere ungesatser, stigende huslejer og i forvejen mangel på billige boliger kan imødese et stigende antal boligløse unge”.

For beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er det øjensynligt meget mere simpelt. I november sidste år udmeldte hun, at de unge selv måtte finde noget billigere at bo i. Men det er nemmere sagt end gjort.

I december sagde Kjeld Poulsen, formand for landets største boligselskab, KAB, om den nye uddannelseshjælp: ”Der er simpelthen ikke nok til at dække en husleje. Selv når man bor i vores billigste boliger, er det ikke nok.” Han forventede dengang, at KAB allerede i januar ville opleve, at flere lejere ikke kunne betale huslejen og derfor måtte udsættes.

I maj sidste år beklagede KAB’s daværende direktør, Jesper Nygård, at de ikke kunne finde flere billige boliger: ”Det er nærmest umuligt at skaffe den slags boliger. Og vi gør dem ikke kunstigt dyrere. Stigningen skyldes hovedsagelig afgifter og renovation”.

I 2010 havde KAB 2.531 boliger med en husleje på under 3.000 kroner, i 2013 var tallet skrumpet til 505. På landsplan er antallet af de billigste almene og private boliger faldet med 33 procent i samme tidsrum, viser tal fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i maj 2013.

Uddannelseshjælp er mindre end minimumsbudget
I det daglige er den nye uddannelseshjælp – og den udvidede ungeydelse, som med reformen gælder alle unge under 30 – også alt for lidt at leve af. I regeringens ekspertudvalg om fattigdom, som jeg selv sad med i, regnede vi os frem til, at personer på den nye uddannelseshjælp – selv med en husleje på under 3.000 kroner – har langt mindre at råde over end det såkaldte minimumsbudget. Minimumsbudgettet er lavet af forskere og angiver de forbrugsudgifter, der er nødvendige for at opretholde et acceptabelt leveniveau.

I 2013 udgav Rådet en publikation om udsatte unge. Mange af de unge, vi talte med i den forbindelse, modtog ungeydelsen og havde store problemer med at klare sig for den: ”Jeg har samlet flasker, spist kartoffelpulvermos og stjålet mad. Jeg kan ikke finde en lavere husleje, for jeg bor i ydre nordvest, og det er en ret billig leje,” fortalte en ung kvinde os. Hun var endda en af de heldige. Flere af de andre fortalte, at ungeydelsen var direkte årsag til, at de var endt på gaden, fordi den var for lav til at betale en bolig med.

Vi må ikke få flere af disse unge. Der er desværre ikke politisk vilje til at hæve uddannelseshjælpen, så den svarer til en almindelig kontanthjælpssats.

Ville det i stedet være en politisk farbar vej at ændre reglerne for individuel boligstøtte til husstande uden børn, så de bliver sidestillet med husstande med børn? Det vil betyde, at man kan give unge en boligsikring, der er højere end 15 procent af boligudgiften.

Det løser ikke hele problemet, men vil være et skridt i den rigtige retning. Man kunne også ændre i kontanthjælpsreglerne for støtte til særlig høje boligudgifter – § 34 i lov om aktiv socialpolitik – så alle modtagere af uddannelseshjælp og ungeydelse kan få hjælp efter den bestemmelse.

Konsekvenser skal overvåges
Samtidig er det helt nødvendigt med en intens overvågning af reformens konsekvenser: Beskæftigelsesministeriet må på månedsbasis offentliggøre, dels hvor mange der kommer til at stå uden bolig, dels hvor mange der rent faktisk kommer i gang med uddannelse og holder fast i den.
 
Og så er der brug for nytænkning. Ole Pass skrev i den tidligere nævnte beretning: ”Der er brug for at finde kreative løsninger i samarbejde med boligselskaberne samt at se på mulighederne for at forbedre boligstøttelovgivningen...”.

Og Københavns Kommunes nye socialborgmester, Jesper Christensen (S), sagde i sidste måned: ”Vi er nødt til på tværs af udvalgene at finde en bedre løsning, så de unge ikke bliver sat på gaden og bliver hjemløse”.

Derfor bør Beskæftigelsesministeriet også lave en lynundersøgelse af, hvad kommunerne rent konkret har sat i gang for at forhindre, at uddannelseshjælpen bliver en uddannelseshindring.
 

debat@altinget.dk