Udspil til dialog glemmer borgere og eksperter

Af Leif Olsen
Seniorforsker med KORA

På det specialiserede socialområde findes en række tilbud og indsatser, der skal bidrage til, at mennesker med funktionsnedsættelser får mulighed for at tage en uddannelse, få et arbejde, deltage i fritidsaktiviteter osv. på lige vilkår med andre borgere i samfundet.

Det er langt fra nogen let opgave, og dialog er helt afgørende for at forstå problemstillingerne rigtigt og finde frem til virksomme løsninger.

I evalueringen af kommunalreformen bliver der præsenteret et forslag til en ny national koordinationsstruktur, som skal udgøre en strukturel ramme for systematisk, åben og kritisk dialog mellem kommunerne, regionerne og staten.

Hovedpersoner glemt
Det er et forslag, som rummer mange gode takter, men som også har nogle klare mangler. For eksempel har man undladt at invitere de borgere, det hele handler om, med ind i dialogen, og de faglige aktører, som kan bidrage med ny viden, er heller ikke inddraget i tilstrækkeligt omfang.

Det er helt afgørende at stimulere og udvikle samarbejdet mellem de centrale aktører om både individuelle tilbud og andre bredere indsatser. Dialogen mellem parterne skal sikre dynamisk udvikling, udveksling og koordination. Der er brug for viden, tilbud og indsatser, der modsvarer udviklingen i borgernes forskellige og ofte sammensatte problemstillinger.

Den erfaring gjorde sig også gældende i kommunalreformens første år, hvor der hurtigt viste sig behov for at supplere den klassiske BUM-model (Bestiller-Udfører-Modtager-modellen) med en dialogbaseret variant for at løse de komplekse og sammensatte problemer på det specialiserede socialområde.

Socialstyrelse uden vetoret
Den foreslåede koordinationsstruktur knyttes til de årlige kommunale rammeaftaler, hvor kommunerne i hver region koordinerer deres tværgående samarbejde om at sikre de nødvendige tilbud og den faglige bæredygtighed.

Socialstyrelsen får til opgave at indgå i kritisk dialog med kommunerne og regionerne i forhold til om rammeaftalerne og kommunernes tilbud dækker borgerne specialiserede behov. Der er tale om en ægte dialogmodel, idet Socialstyrelsen alene kan komme med udmeldinger til kommunerne om, hvad de bør gøre ud fra de bedste faglige vurderinger. Socialstyrelsen får altså ikke vetoret.

Dette anføres som en mulig svaghed, men det kan måske vendes til en styrke, idet stærke, velbegrundede og offentligt tilgængelige argumenter kan vise sig at være stærkere og mere motiverende virkemidler for kommunerne end trusler om sanktioner fra staten.

Mangler viden fra neden og fra siden
Der er gode perspektiver i den foreslåede koordinationsstruktur, men der er også nogle afgørende begrænsninger. Forslaget er tænkt fra oven, idet Socialstyrelsen skal træde til og være garant for den faglige bæredygtighed på nationalt niveau.

Her savner jeg, at koordinationsstrukturen også bliver tænkt nedefra og fra siden. Set fra neden burde man tage udgangspunkt i borgerne og byde dem velkommen i dialogen via de lokale handicapråd og andre kanaler.

Kommunerne kunne med baggrund i dialogerne med borgerne komme med indmeldinger til Socialstyrelsen om, hvad der mangler af tilbud og indsatser fra statens side.

Jeg savner desuden, hvad man kunne kalde viden fra siden på alle niveauer i modellen, hvor viden primært tænkes som noget internt hos og mellem parterne.

Her kunne modellen få luft under vingerne og integritet ved at inddrage viden fra siden via aktører, der ikke er myndighed, bestiller, udfører eller politiker på området. Her findes en del relevante vidensinstitutioner, for eksempel professionshøjskoler og universiteter. Det er ikke gjort med et par repræsentanter i et fagligt råd og kalder på etablering af forskningsmiljøer.

Det er således ikke til at få øje på, hvor den forskningsbaserede viden skal komme fra, selv om forventninger hertil fylder meget i evalueringen.

Der er altså spændende perspektiver i evalueringens forslag til national koordinationsstruktur, men der er også en række ubesvarede spørgsmål og et par elementer, der med fordel kunne føjes til modellen og udvikle den danske dialogmodel på det specialiserede socialområde.

debat@altinget.dk