Udsatte børn har behov for flere pædagogtimer

Af Henning Pedersen
Formand for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)

107 daginstitutioner. Det er antallet af institutioner, hvor der ifølge Danmarks Statistik er mere end 50 procent socialt udsatte børn, mens der i næsten 4.000 danske daginstitutioner er mindre end 10 procent udsatte børn.

Udsatte børn er i høj grad samlet i bestemte områder og dermed også på bestemte daginstitutioner og skoler. Det er daginstitutioner, som kæmper en daglig kamp for at gøre det bedste for børnene, men som alt for ofte rammer panden mod en mur, fordi vilkårene for deres arbejde er for dårlige.

107 institutioner er ikke mange, så opgaven med at løfte dem burde være overskuelig. Hvorfor gør vi det så ikke? Hvorfor skaber vi ikke 107 højkvalitetstilbud. Tilbud med høj pædagogandel, en god normering og et højt efteruddannelsesniveau, som kan danne grundlaget for kvalificerede pædagogiske indsatser og dermed sikre, at disse børn trives, at de får uddannelse, og at deres livskvalitet øges.

Vi skal skabe 107 institutioner, hvor der er et tæt og godt samarbejde med forældre, socialrådgiverne og PPR om børnenes trivsel og udvikling. Institutioner, som er kvalificerede til og har tiden til at støtte forældrene med forældrerollen – ja, som måske kan støtte familien de dage, hvor mor og far ikke kan selv. Institutioner, som er foregangsinstitutioner i samarbejde med skolen om, hvordan man støtter børn og familier ind i skolen.

Behov for sociale normeringer
Desværre ved vi, at der for mange af disse institutioner er langt igen. De har for dårlige normeringer, de har for travlt til at tage efteruddannelse, de vil gerne støtte familierne, men har ikke ressourcerne til det, de har svært ved at komme igennem i socialforvaltningerne og inddrages ikke i arbejdet med familierne.

Det er desuden kun et begrænset udsnit af kommunerne, der i dag arbejder med såkaldte sociale normeringer i institutionerne, dvs. normeringer, der udløser flere pædagogtimer til udsatte børn end andre.

I folkeskolen har man i flere år arbejdet med modellen for at styrke inklusionen og give udsatte børn en bedre skolegang og dermed bedre forudsætninger fremad i livet. Hvis udsatte børn skal have lige muligheder, kræver det, at kommunerne i langt højere grad end i dag indfører sociale normeringer, så man sikrer øgede personaleressourcer, blandt andet til udvidet forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde.

Vi ved, at især udsatte børn drager fordel af at være indskrevet i højkvalitetsdaginstitutioner, det vil blandt andet sige daginstitutioner med en god normering, hvor personalet er uddannet og kan varetage de socialt udsatte børns behov.

Erfaringer fra blandt andet Københavns Kommune har vist, at dét, børn fra socialt udsatte familier først og fremmest har brug for, er understøttelse fra pædagogerne.

Så min opfordring til landets kommuner er: Se at komme i gang, og giv os 107 gode eksempler på institutioner, der bryder den sociale arv og giver udsatte børn en bedre fremtid.

debat@altinget.dk