Udbudsbølgen har ramt diabetikerne hårdt

DEBAT: Øget udbud har medført uacceptable forringelser for landets 320.000 diabetikere, skriver administrende direktør i Diabetesforeningen, Henrik Nedergaard. Nye lovforslag gør kun problemet større.

Henrik Nedergaard 
Administrende direktør i Diabetesforeningen 

Onsdag satte Altinget fokus på kommunernes øgede fokus på udbud inden for socialområdet. Det er vi glade for, for det er et vigtigt område: I Diabetesforeningen har vi nemlig oplevet, at udbuddene har afgørende indflydelse på tusindvis af diabetikeres dagligdag.

Kommunerne er til for borgerne. Det er alle – også kommunale topfolk og folkevalgte – enige om. Men når det gælder de mere og mere udbredte udbud på det sociale område, er virkeligheden desværre alt for ofte, at det omvendte gør sig gældende: At borgeren sidder tilbage med en fornemmelse af, at det var kommunens behov og ikke borgerens, der blev prioriteret først.

Det skyldes især to problemfelter, som Diabetesforeningen har observeret siden de kommunale udbud for alvor tog fart efter 2007:

Det første problem er, at kommunerne i deres legitime ønske om at spare penge i adskillige tilfælde har indsnævret udbuddet for diabetespatienterne så meget, at det reelt bliver ubrugeligt. Det kan få særdeles alvorlige konsekvenser for den enkelte diabetikers liv og velfærd, fordi de kommunale udbud for diabetespatienten drejer sig om blandt andet remedier til at tage sin livsvigtige medicin med flere gange dagligt – kanyler til insulinpenne – og det helt nødvendige redskab til at tilrettelægge sin diabetesbehandling – blodsukkermåleren.

For få tilbud

Et alt for smalt udbud truer velfærden for diabetespatienterne. De er afhængige af udstyr af høj kvalitet og af valgmuligheder, så deres behandling er sikker og tryg. Men det får de langt fra altid.

Diabetesforeningen har set adskillige eksempler på, at kommunale udbud har ført til materiale – penkanyler – af en for ringe kvalitet. Det har ført til uacceptable gener, manglende kontrol over blodsukkeret og generelt dårligere behandling.

Det andet problem er, at kommunerne nogle gange først spørger brugerne – diabetespatienterne – til råds, når beslutningen om et givent udbud er truffet. Det er for sent og i strid med lovens intentioner om brugerinddragelse.

Nye forringelser på vej

Trods aftaler mellem KL og Danske Handicaporganisationer om at gøre brugerinddragelse i udbud mere reel, fortsætter udviklingen tilsyneladende i den forkerte retning: En ny udbudslov og en igangværende revision af Serviceloven ser ud til yderligere at forringe borgernes retssikkerhed, når kommunen vil sende deres hjælpemidler i udbud.

Vi står altså i en situation, hvor vi allerede i den eksisterende lovgivning oplever, at diabetikernes helt legitime ret til at få de rette hjælpemidler ofte bliver tilsidesat. Og nu vil Christiansborgpolitikerne forringe situationen for 320.000 diabetikere yderligere.

 

Forrige artikel Psykiatrifonden: Behov for bedre adgang til psykoterapi Næste artikel  DS: Mød skilsmisseforældre med samtale frem for jura DS: Mød skilsmisseforældre med samtale frem for jura