Handicaporganisation: Bekymrende at kommuner får ansvar for ny uddannelse

DEBAT: De nye Forberedende Grunduddannelser bør også tilgodese handicappede, skriver Thorkild Olesen, formand i Danske Handicaporganisationer. Han er dog bekymret over, at det bliver en kommunal opgave.

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Der er mange gode takter i udspillet ”Tro på dig selv, det gør vi”, som tegner regeringens visioner for de forberedende uddannelser.

Men i Danske Handicaporganisationer (DH) er vi stærkt bekymrede over, at regeringen vil give kommunerne ansvaret for den nye forberedende grunduddannelse. De unge risikerer vidt forskellige muligheder, alt efter hvor i landet de bor. En statslig forankring vil i højere grad sikre et ensartet uddannelsestilbud. Det samme foreslog regeringens egen ekspertgruppe på området også.

Der er uden tvivl en del unge med handicap og særlige behov, der vil have gavn er et forberedende uddannelsestilbud. Det er for eksempel unge, der har autisme, ADHD, er spastikere eller har epilepsi. Nogle er ikke kommet let gennem grundskolen og opfylder ikke adgangskravene til at blive optaget på en ordinær ungdomsuddannelse. Andre har brug for ekstra tid, før de er klar til at begynde på en ungdomsuddannelse.

De har brug for et uddannelsestilbud, der gør dem klar til senere at fortsætte i en ungdomsuddannelse eller i job. Det er den opgave, den kommende FGU skal løfte.

Ny uddannelse tager for kort tid
Derfor er jeg bekymret over, at der i udspillet lægges op til at den forberedende grunduddannelse højst må vare to år. Der vil være unge, der ikke efter to år har opnået de nødvendige færdigheder til at fortsætte i en ungdomsuddannelse. De har måske brug for to et halvt, tre eller måske fire år for at blive klar til at fortsætte i uddannelse eller job.

Hvor skal disse unge med særlige behov være, hvis de bliver skubbet ud af FGU efter to år - uden de nødvendige kompetencer? På en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)? I kontanthjælpssystemet? Ingen af disse udfald vil komme de unge til gode.

Uddannelsessystemet består af forbundne kar. Hvis den nye forberedende grunduddannelse skal være den sidste brik, skal det sikres, at brikken skæres, så den passer med resten af puslespillet. Det kræver uddannelser af høj kvalitet og en langt større grad af fleksibilitet i uddannelsens opbygning.

Det skal også sikres, at de professionelle på den forberedende grunduddannelse fagligt er klædt på til at inkludere unge med særlige behov i undervisningen. Det betyder, at de har viden om mulighederne for specialpædagogisk støtte og kan trække på specialviden om handicap, når det er relevant.

Samtidigt er det afgørende at sikre, at de unge kan vælge en FGU på tværs af kommunegrænser. Det er afgørende for den unges motivation og lyst til at lære, at de får lov at vælge et uddannelsestilbud, der matcher den unges interesser.

Det er for mig at se afgørende for, at de unge mennesker får det bedste afsæt til at fortsætte i en ordinær ungdomsuddannelse eller i job.

Forrige artikel Er afspecialisering et åbent sår på socialområdet? Er afspecialisering et åbent sår på socialområdet? Næste artikel Kirkens Korshær: Hjemløse migranter lever en uværdig tilværelse i Danmark Kirkens Korshær: Hjemløse migranter lever en uværdig tilværelse i Danmark