Tænketank: Samfundet svigter økonomisk dårligst stillede mænd

Svend Aage Madsen Formand for Tænketanken VM - Viden om Mænd

DEBAT: 10 procent af danskerne udgøres af økonomisk dårligst stillede mænd. Deres helbred og middellevetid er betydeligt dårligere end resten af befolkningen, men samfundets tilbud når dem sjældent, skriver formand Svend Aage Madsen, Tænketanken VM - Viden om Mænd.

Af Svend Aage Madsen
Formand for Tænketanken VM - – Viden om Mænd

Der er cirka ti procent af den danske befolkning, der i disse år skiller sig markant ud fra resten af befolkningen, hvad angår levevilkår og muligheder, og hvad angår tilbud fra det øvrige samfund.

Det er de 20-25 procent økonomisk dårligst stillede mænd, som udgør cirka 10 procent af befolkningen. Deres trivsel, helbred og middellevetid er i en årrække blevet dårligere i forhold til de øvrige 75 procent mænd såvel som til alle kvinder – og forskellen ser ud til at vokse.

Denne gruppe af mænd repræsenterer måske det største ulighedsproblem i det danske samfund i dag.

Hvad sker der så, når der for første gang kommer blot en lille indsats for denne gruppe – ideen om at give dem særlige helbredstilbud? Så farer forskere i blækhuset og protesterer, og fra politisk hold kommer der straks kritik af forslaget. I stedet for, at alle gode kræfter går sammen om at gøre, ikke kun dette, men om at gennemføre en bred og mangesidet indsats for at mindske uligheden for denne gruppe.

Lever kortere
Lad os lige ridse facts op: De faktorer, som påvirker trivsel og helbred negativt, samles hos denne gruppe i en giftig cocktail. Denne består af økonomiske, samlivsmæssige, uddannelsesmæssige og geografiske forhold.

De 25 procent økonomisk dårligst stillede mænd lever ti år kortere end de bedst stillede mænd, og forskellen ser ud til at øges. Faktisk er forskellen øget fra seks til ti år i perioden 1997 til 2011. Denne gruppe mænd lever tretten år kortere end de bedst stillede kvinder.

Dertil kommer, at det ser ud til, at netop de mænd med lavest indkomst og uddannelse er dem, der oftest får et liv som enlige. I dag er 45 procent af alle ufaglærte mænd singler, og enlige mænd lever syv år kortere end mænd i parforhold.

Det er generelt karakteristisk for gruppen, at de ikke har fået så meget uddannelse og nogen slet ingen uddannelse ud over grundskolen. Uddannelse er en af de stærke faktorer bag trivsel og helbred: ufaglærte lever fire år kortere end de bedst uddannede.

Denne ophobning af ulighed er så i disse år kombineret med en demografisk forskydning mellem kønnene, hvor flere kvinder får højere uddannelser end mænd, og med en geografisk forskydning, hvor mændene kommer i flertal i en række kommuner, især i landdistrikterne og i de store boligområder uden for storbyerne, mens kvinderne kommer i flertal der, hvor uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser ligger. Det medfører så igen, at der bliver et flertal af enlige, uuddannede mænd i visse områder af landet.

Dem samfundet sjældent når
Her har vi den gruppe i samfundet, som ser ud til at være mest sårbare i, hvad angår til trivsel og helbred. Og det er dem, som samfundets tilbud sjældent når. Derfor er det helt utåleligt, at det at gøre noget for denne gruppe bliver udsat for politisk spin og drillerier og for spidsfindige forskerindsigelser, som ingen almindelige mennesker har en chance for at forstå.

Alt tyder på at denne gruppes livsforhold halter mere og mere efter på mange områder. Det kan ingen ansvarlige politikere, forskere eller praktikere sidde overhørigt. Så drop nu taktikken og kom i stedet ind i kampen for at gøre noget for denne gruppe af de mest ulige stillede i vores samfund.

Kom med jeres egne forslag i stedet for at bruge al energi på at skyde det første tiltag ned. Der er brug for mange forskellige tiltag for at ændre denne situation. Hvad vil I gøre, hvor er jeres ideer, I som er så negative over for det første lille skridt i en rigtig retning, men en meget lang vandring?

Forrige artikel Kvinderådet om ligestilingsdebat: Tænk ud af kønsboksen Næste artikel At kommunikere er at leve At kommunikere er at leve