Socialforvaltning: Målstyring er kommet for at blive

Af Hallur G. Thorsteinsson 
Programchef for Tæt på Familien, Københavns Kommune

Det politiske Danmark er midt i en vigtig samtale om, hvorfor og hvordan vi skal anvende målstyring i det offentlige. Bagtæppet er selvfølgelig den nylige rapport fra KORA, der konkluderede, at resultatbaseret styring virker, men ofte ikke sådan, som vi regner med.

Og at de svage borgere har særligt stor risiko for at blive taberne i styringsspillet.

Vi skyder langt forbi formålet
Inden for komplekse velfærdsområder, for eksempel social- og beskæftigelsesområdet, er der en særlig udfordring ved overdrevent fokus på indikatorer og incitamenter. Forskerne ved nu, at det fikserede fokus ofte fører til "cream skimming", hvor vi bevidst eller ubevidst målretter indsatserne til de borgere, som i forvejen er bedst stillede. Det giver os de hurtige og gode resultater, systemet belønner os for (på bekostning af mere komplekse sager, som ofte repræsenterer de mest udsatte borgere). Så vi når målene, men skyder langt forbi formålet med det sociale arbejde.

Komplekse løsninger
Jeg er ikke i tvivl om, at vi har brug for målstyring i det offentlige. Behovet for at have overblik over – og hånd i hanke med – den offentlige økonomi er kommet for at blive.

Det handler om at forvalte vores fælles skattekroner med den respekt og omsorg, de har brug for. Og det handler om at have fokus på de løsninger, der virker. Men det er ikke det samme, som at den meget processuelt orienterede målstyring, som ofte praktiseres, giver bedst og mest muligt for pengene.

Når en familie er ramt af arbejdsløshed, misbrug, sygdom og måske endda vold, bliver udfordringen så kompleks, at den meget tætte målstyring kommer til kort. Inden for socialområdet er det derfor afgørende, at nye løsninger udvikles med udgangspunkt i den erfaring og viden, der findes hos fagfolkene og borgerne.

Løsningerne skal komme fra praksis
Men hvordan styrer man så? Jeg mener, at der mere end nogensinde er brug for offentlig ledelse, som sætter den overordnede retning. Og med fokus på klare mål, men:

1. Målene, vi styrer efter, bør udvikles i løbende dialog med praksis, og

2. Borgere, medarbejdere og lokale ledere skal være med til at udvikle løsningerne og oversætte dem til deres egen virkelighed.

I Københavns Kommune har vi med Tæt på Familien-omstillingen lagt hovedansvaret for udviklingen ud til de dygtige medarbejdere, som arbejder tæt på de udsatte unge, vi gerne vil hjælpe endnu bedre.

Der er blevet lagt en klar overordnet retning: Vi har brug for et tættere samarbejde på tværs af byen – mellem den unge, familien og kollegaerne i kommunen. Men hvordan det samarbejde tager form, bliver lige nu udviklet og opskaleret via prototyper, som er forankret i partnerskaber mellem vores forskellige enheder og centre.

Gulerod som effektiv styring
Den lokale forankring hos praktikerne har skabt et momentum, som lige nu driver den ønskede udvikling fremad og med stor velvilje fra de involverede medarbejdere. Indtil nu har metoden på den ene side sikret, at der er blevet udviklet helt nye løsninger og metoder, som viser stort potentiale. Og på den anden side har det sikret, at de involverede enheder har været meget aktive i oversættelsen af, hvad de overordnede mål betyder for lige netop deres praksis.

Det er også værd at fremhæve den pulje, vi har brugt til at finansiere de lokale prototyper, som et meget effektivt styringsredskab. Vi udbød nye midler i en ubureaukratisk pulje, som supplerede direkte ind i budgettet hos de deltagende enheder.

Vi skal lytte til borgere og medarbejdere
Men for at få del i puljen skulle man definere et prototype-projekt inden for rammen af de udvalgte mål. Det har givet os en lang række relevante udviklingsprojekter, men baseret på et stærkt lokalt engagement.

Målstyring er heldigvis ikke et overstået kapitel i det offentlige. Men vi skal blive bedre til at formulere de rigtige mål samt skabe styringsincitamenter og -strukturer, som tillader, at borgerens stemme bliver hørt, og at medarbejdernes faglighed sættes i spil.

debat@altinget.dk