Socialdirektør: Kontrol er godt, men tillid er som minimum billigere
Vi kan ikke længere nøjes med at fjerne enkeltstående, bureaukratiske knaster på socialområdet. Hvis vi skal skabe et stærkere socialområde og bedre velfærd sammen med borgerne, skal en ny regering sikre bedre balance mellem tilsyn og kontrol på den ene side og tillid på den anden, skriver Erik Kaastrup-Hansen.
Det hører efterhånden en valgkamp til, og de seneste fire uger har ikke været en undtagelse. Igen og igen har vi hørt folketingskandidater omtale den kommunale administration som tung, bøvlet og bureaukratisk. Og jeg er helt enig i, at der er et stort potentiale i at luge ud i bureaukratiet.
Jeg har løbende plæderet for at fjerne nogle af de enkeltstående, bureaukratiske knaster på socialområdet. I kommunerne har vi blandt andet brug for en simpel model til at udregne kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der hjemmepasser eller hjemmetræner et barn med handicap. Og på merudgiftsområdet skal vi skabe et tillidsbaseret alternativ til den ekstremt vanskelige og ressourcekrævende opgave, det er at afdække en borgers særlige behov og livssituation.
Sådan kunne jeg blive ved. Og det er netop min pointe.
En ny måde at tænke styring
Folketingspolitikerne har flittigt taget enkelte dele af lovgivningen op til revision. Faktisk har de lavet lovændringer på det socialretlige område godt 480 gange og revideret paragraffer knap 4.700 gange på bare tolv år, viser en analyse foretaget af Justitia.
Men det er ikke længere nok at zoome ind på enkelte elementer i lovgivningen. Vi har brug for en helt ny måde at tænke styring, hvis vi skal skabe bedre velfærd for borgere på socialområdet.
Derfor har jeg ét ønske til en kommende regering, som vil tage de menneskelige, demografiske og økonomiske udfordringer på socialområdet seriøst:
En bedre balance mellem kontrol, tilsyn og tillid.
Skæv prioritering
Lovgivningen på socialområdet er i dag ekstremt kompleks. Og Ankestyrelsens årlige opgørelse over afgørelser og omgørelser – det såkaldte Danmarkskort – vidner om, at kompleksiteten udfordrer den lokale sagsbehandling og borgernes retssikkerhed.
Ofte bliver den politiske løsning yderligere kontrol. Det er den seneste aftale om udmøntning af reserven på socialområdet et godt eksempel på.
Med et ønske om at forbedre kommunernes sagsbehandling blev der afsat 112 millioner kroner til Bedre retssikkerhed og tillid på handicapområdet. En stor del af midlerne går dog til skærpet tilsyn med kommunerne, en udvidelse af Ankestyrelsens taskforce, udvikling af modeller for sagsbehandlingen og andre elementer af kontrol eller regulering.
Indtil videre er kun 12,6 millioner kroner udmøntet i en pulje, som kommunerne kunne søge til at sætte borgen i centrum i sagsbehandlingen og styrke tilliden.
Den prioritering sætter jeg spørgsmålstegn ved.
Borgerne er eksperter i eget liv
Kontrol kan være godt, men tillid er som minimum billigere. Og i Aarhus har vi de seneste år erfaret, at større tillid og et mindre fokus på paragraffer også skaber bedre hjælp til borgerne og øger tilfredsheden blandt medarbejderne på socialområdet.
Opgang til Opgang, Tættere på Familien og Relationel Familierådgivning er tre eksempler på, hvordan vi de seneste år har arbejdet med relationel velfærd, hvor udgangspunktet er en stærk relation, tillid og et tæt samarbejde mellem familier og medarbejdere.
Vi insisterer på, at borgerne er eksperter i eget liv, og at vores støtte skal være fleksibel til at møde de behov, som familierne selv oplever. Selv når de går på tværs af eller måske ligger uden for socialområdets paragraffer.
Hvis vi skal skabe et stærkere socialområde, skal vi arbejde ud fra et nyt kompas, hvor nålen peger mod "mindre system, mere borger". I Aarhus og andre kommuner er vi gået i gang, men vi har brug for, at lovgivningen følger med paradigmeskiftet.
{{toplink}}
Almene boligselskaber: Psykiatriplanen er også et redskab til at skabe bæredygtige boligområder
Psykiatri-aktører: En tredjedel af det nye folketing har lovet at prioritere psykiatrien højt. Nu skal der handles
